Efterlyst knivmand anholdt

En mand gik i fuld offentlighed rundt med en kniv på Albertslund Station tirsdag eftermiddag. Onsdag aften har politiet anholdt en 27-årig mand i sagen.

Københavns Vestegns Politi offentliggjorde tidligere på dagen overvågningsbilleder af en mand, som gik rundt på Albertslund Station tirsdag eftermiddag med en større kniv i hånden og virkede truende.

Onsdag aften oplyser Københavns Vestegns Politi på Twitter, at det er lykkedes at anholde en mand i sagen. 

Der er ifølge politiet tale om en 27-årig mand.

Hvorfor manden gik rundt med en kniv på Albertslund Station, nævner politiet ikke noget om i deres tweet. Men de oplyser, at anholdelsen skete på baggrund af et tip fra offentligheden.

TV 2 Lorry har slettet efterlysningsbillederne fra artiklen, efter at manden er blevet anholdt.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik