Boligudgifter, sundhedsydelser, transport, undervisning og tolkebistand. Det er blot nogle af de områder, der skal findes penge til, når Kommunernes Landsforening og regeringen i dag starter forhandlinger om kommunernes udgifter til flygtninge.
- Sidste år budgetterede vi med en udgift til flygtninge på 12-14 millioner kroner, men det står klart nu, at det bliver markant dyrere. Et forsigtigt bud er, at vi i 2015 brugte over 20 millioner kroner på vores nye flygtninge. Det svarer til 0,5 procent på borgernes skattebillet, siger Hørsholms konservative borgmester Morten Slotved til Frederiksborg Amts Avis.
Kommunernes Landsforening har inden forhandlingerne indsendt et katalog med godt 60 forslag til mere smidige regler på flygtningeområdet. I kataloget foreslår kommunerne blandt andet, at de kommunale helbredsvurderinger af flygtninge skal skrottes, at det skal være muligt for kommunerne at opkøbe private villaer til flygtninge, og at klasseloftet i eksempelvis modtagerklasser skal bortskaffes.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen, Venstre, ser fordomsfrit på forslagene.
- Der er ingen af de forslag, kommunerne er kommet med, som jeg principielt er imod, siger Claus Hjort Frederiksen til Frederiksborg Amts Avis.
Det er dog ikke nok kun lave mere smidige regler, understreger den socialdemokratiske næstformand i Kommunernes Landsforening, Jacob Bundsgaard, der også er borgmester i Aarhus.
- Regelforenklinger er langt fra tilstrækkeligt. Der skal også penge på bordet, siger han til avisen.
