Vold mod fængselsbetjent giver betinget udvisning

To mænd er idømt henholdsvis ti dage og tre måneders fængsel for overfald på fængselsbetjent i september. Den ene blev betinget udvist.

Retten i Glostrup har netop dømt to mænd til henholdsvis ti dage og tre måneders ubetinget fængsel. 

quote Det skal siges, at den maksimale strafferamme så godt som aldrig bliver anvendt.

Anklager Jannik Rasmussen

De var tiltalt for at slå og spytte på en fængselsbetjent ved en børnehave i Hedehusene.

På en parkeringsplads ved daginstitution råbte de angiveligt "ludersøn" og "luder" efter betjenten, som også fik et knytnæveslag i hovedet, mens hans kone var gået ind i børnehaven for at hente deres barn. 

Ifølge paragrafferne kunne en sådan episode give op til otte års fængsel.

Alligevel vil anklager Jannik Rasmussen ikke kommentere på, hvorvidt straffen synes rimelig. 

- Jeg noterer mig dommen, og så skal vi lige have læst op på præmisserne bag, siger han, og uddyber:

- Det skal siges, at den maksimale strafferamme så godt som aldrig bliver anvendt i Danmark. 

Begge tiltalte er tidligere straffet for personfarlig kriminalitet. 

Kun den ene mand blev dog dømt for vold mod tjenestemanden, og han har altså fået tre måneders fængsel og en betinget udvisning for et knytnæveslag. 

Den anden gerningsmand blev udelukkende dømt for, hvad der kaldes, fornærmelig tiltale mod tjenestemand, og får derfor ti dages fængsel. 

Her kan du TV 2 Lorrys nyhedsindslag om overfaldet på fængselsbetjenten (tirsdag d. 6. september)

I forbindelse med overfaldet har Fængselsforbundet slået alarm om en stribe ubehagelige tilfælde. Fra juli til begyndelsen af september er der registreret cirka 40 tilfælde med chikane og vold, har forbundet sagt.

En af de groveste sager er fra Nyborg Fængsel. Da en fængselsbetjent mødte på nattevagt, blev han såret af skud af overfaldsmænd, der ventede på ham.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Kvinde overfaldet Tisvildeleje

Tidligere patient erkender dødelig vold mod læge

kvinde overfaldet tisvildeleje

Tidligere patient tiltalt for at dræbe læge - nu begynder retssagen

brand leasingfirma hørsholm

Mindst fem biler får større skader ved brand i Hørsholm

Mand anholdt for skyderi i Brøndby Strand

playMand ramt af skud i Brøndby Strand - 34-årig fængslet

Høje-Taastrup

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere