Ukendt gerningsmand stikker mand ned i Taastrup

Politiet har ikke fundet gerningsmanden til et knivoverfald søndag aften. Offeret er uden for livsfare.

En udenlandsk mand er søndag aften bragt til Rigshospitalet, efter han er blevet stukket med en kniv ved Taastrupgårdsvej i Taastrup.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, Lars Guldborg, til Ritzau.

- Det startede med tumult i en gård. Et par stykker kommer i clinch med nogle andre. Den ene bliver stukket med to stik. Han bliver kørt på hospitalet, siger vagtchefen.

En anden udenlandsk mand blev også overfaldet. Han blev dog ikke stukket med kniv, men han blev blandt andet sparket.

Uden for livsfare

Manden, der blev stukket med kniv, bliver behandlet for sine skader og er uden for livsfare.

Politiet har ikke fundet nogen gerningsmand, og motivet er også ukendt.

- Nu er vi ved at finde ud af, hvad der er op og ned. Men der er set to biler køre derfra, siger Lars Guldborg.

Da ofrene ikke taler dansk, har det ikke endnu været muligt for politiet at afhøre dem.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Tre 16-årige kører galt i Værløse.

Tre 16-årige kørte galt i nat: Føreren havde sprit i blodet og kørte i sin mors bil

Politibil 112

Politi sigter 40 personer for at overtræde forsamlingsforbud

politi undersøger skyderi i ishøj

Politi undersøger muligt skyderi ved haveforening

Politi retten i glostrup 112

29-årig dømt for vandvidskørsel: Spøgelsesbilist flygtede fra politiet på motorvej

Høje-Taastrup

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere