Skyderi på vandpibecafé i Taastrup

Nyt skyderi i Hovedstadsområdet søndag aften. Denne gang i Taastrup, hvor en mand blev ramt i knæet.

En mand blev søndag aften kort før klokken 20 ramt af skud i Taastrup.

Manden var på vandpibecafé på Dorphs Alle 3. Han blev ramt i knæet.

I første omgang troede Københavns Vestegns Politi, at også en anden mand var ramt af skud. Men det viste sig, at der var tale om glasskår fra en splintret rude. 

Tidligt mandag morgen var ingen anholdt for skyderiet, oplyser vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, Lars Guldborg.

Umiddelbart har han ikke oplysninger om, hvem det var, der blev skudt - ud over, at der er tale om to mænd. Det er ikke klart, hvor slemt de er tilredt. 

Politiet ved heller ikke om skyderiet har relation til den verserende konflikt mellem rockere og bander.

- Vi har afhørt vidner, men vil selvfølgelig gerne høre fra folk, som har set noget, siger vagtchefen til TV 2 Lorry.

Vidner har fortalt, at de hørte 10-12 skud. Endnu kan politiet dog ikke bekræfte, om vidnerne har hørt rigtigt.

Politiet fik anmeldelsen om skyderiet klokken 19.56.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik