PostNord advarer: Falske pakkebeskeder i omløb

Hvis du har modtaget en mail eller SMS fra nogen, der påstår at være PostNord, skal du passe på.

Forvirringen var stor på PostNords terminal i Taastrup i går.

Syv mennesker mødte op for at hente en pakke hver. Problemet er bare, at PostNords terminal i Taastrup kun har breve.

Årsagen er, at de syv alle har modtaget en besked - enten på SMS eller mail - der angiveligt er fra PostNord, som fortæller, man har en pakke liggende, men at der mangler at blive betalt fem kroner i fragt.

Et eksempel på en falsk mail fra PostNord.
Et eksempel på en falsk mail fra PostNord.
Foto: TV 2 Lorry

Problemet bliver større

- Det er et voksende problem. Det kommer lidt i bølger, og lige nu oplever vi et markant stort antal, siger Herman Petersson, it-chef i PostNord Danmark.

I den falske besked - der typisk sendes til tusindvis af brugere - bliver du opfordret til at følge et link til betaling, men bliver i stedet mødt af et tilbud om en mobiltelefon til én krone. Men hvis du hopper på den, har du afleveret dine kreditkortoplysninger til ukendte it-kriminelle og har sandsynligvis meget lange udsigter til mobiltelefonen.

- Man kan ikke forstå, der er nogen der kan have lyst til at gøre det. Men der kan måske være mange penge i det, hvis der bare er nogle enkelte af de mange tusind modtagere, der giver deres oplysninger, siger it-chefen.

En velkendt metode

Svindelnummeret er en form for "phishing", hvor ukendte svindlere kontakter ofrene med henblik på at få dem til at udlevere oplysninger - ofte kontooplysninger - ved hjælp af e-mails og hjemmesider der skal forestille at være fra en anden afsender.

Herman Petersson fortæller, at det ikke er første gang og sandsynligvis heller ikke sidste gang, PostNord oplever denne form for svindel. Men det er svært, hvis ikke umuligt, helt at sætte en stopper for, da både hjemmesider og afsender-e-mails kan være svære at få tilstrækkeligt med oplysninger om. Dog er den verserende falske hjemmeside ved at blive lukket ned på foranledning af PostNord.

Et par tips til at spotte phishing og til hvad du kan gøre, hvis du tror, du har været udsat for phishing

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

mette frederiksen dukke afbrændt

playFire personer mistænkes for afbrænding af statsministerdukke

25_seconds

playPoliti kalder sag om afbrændt Mette Frederiksen-dukke for "alvorlig"

Men in Black dem i København 23. januar.

playFem personer anholdt ved demonstration mod coronarestriktioner

politi

36 unge holdt fest i medborgerhus og brød forsamlingsforbud

Høje-Taastrup

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere