Politikere krydsede klinger og uddelte stikpiller

Liberal Alliances Joachim B. Olsen viste sig at være ferm til at bruge kården i direkte duel.

Normalt dyster folketingspolitikerne på holdninger på de bonede gulve på Christiansborg.

quote Det er bare at holde armen strakt og så håbe på, at han løber lige ind i den. Det er sådan jeg plejer at klare SF’ere

Joachim B. Olsen, Liberal Alliance

Men lørdag blev den verbale kamp afløst af regulære fægtekampe i City 2 i Taastrup. Dog ikke med blodig udgang, da det var under ordnede forhold.

Taastrup Fægteklub havde nemlig - udover børn og andre interesserede - inviteret otte folketingspolitikere til at dyste mod hinanden og prøve kræfter med sporten i en miniturnering.

Blandt dem var Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance og Serdal Benli fra SF, da mødte hinanden i kvartfinalen.

De to folketingstpolitikere er begge opstillet i Københavns Omegns Storkreds, og i dag havde de så muligheden for at dyste på andet end ord.

 

"Holder bare armen strakt"

Før de to kamphaner kom i kamp, var de begge helt klare på hver deres taktik.

- Det er bare at holde armen strakt og så håbe på, at han løber lige ind i den. Det er sådan jeg plejer at klare SF’ere, lød det fra Joachim B. Olsen.

Men Serdal Benli var før kampen overbevist om, at han sagtens kunne klare den tidligere kuglestøder på trods af, at han er en noget større modstander.

- Joachim er fysisk stærk, så der er ingen tvivl om, at det bliver en hård kamp. Men jeg har det mentale overskud, så jeg skal nok sætte slagene ind, hvor de virkelig gør ondt, sagde Serdal Benli før dysten.

Serdal Benli fra SF og Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance mødtes i en fægtekamp. Men de to politiske kombattanter skiltes i venskabelighed.
Serdal Benli fra SF og Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance mødtes i en fægtekamp. Men de to politiske kombattanter skiltes i venskabelighed.
Foto: TV 2 Kosmopol

Drilske stikpiller

SF’eren måtte dog efter kampen sande, at Joachim B. Olsen var en anelse bedre til at ramme sin modstander med kården.

Den liberale politiker vandt nemlig med en knusende 5-0 sejr, viste de to, at det kun er kården, man kan ramme med - for nu var det tid til drilske stikpiller:

- Jeg prøvede bare at tænke på, at SF vil afskaffe kontanthjælpsloftet, og så blev jeg virkelig vred og gav den gas, sagde Joachim B. Olsen, men Serdal Benli var hurtig i nederlagets stund til at sige, at det var helt efter planen.

 

- Min strategi var, at jeg ville glæde ham lige nu, men når vi først får magten, så kan jeg love dig for, at vi får afskaffet kontanthjælpsloftet – det vil være det første. Så det her er kun en midlertidig glæde, som Joachim har fået her i dag, lød det.

De to duellanter skiltes i al venskabelighed for denne gang.

Mens Serdal Benli var ude af turneringen, fik Joachim B. Olsen endnu mere at glæde sig over. Senere gik han hele vejen til finalen i fægtestævnet, som han vandt over de Konservatives Rasmus Jarlov.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik