Politiet undersøger mistænkeligt dødsfald i Hedehusene

Politiet er til stede i Hedehusene, hvor de undersøger et dødsfald, der i politiets øjne er mistænkeligt.

Søndag formiddag var Københavns Vestegns Politi rykket ud til et mistænkeligt forhold i Charlotteager i Hedehusene.

Hedehusene ligger i Høje-Taastrup Kommune, som er den sydligste kommune, politikredsen opererer i.

- Vi er i gang med at undersøge et mistænkeligt forhold i Charlotteager i Hedehusene. Intet yderligere for nu, skrev Københavns Vestegns Politi på Twitter.

Nu, søndag eftermiddag, har politiets efterforskningsleder oplyst til Ritzau, at der er tale om et dødsfald, som politiet vurderer er mistænkeligt.

Ole Nielsen, der er efterforskningsleder, vil dog ikke fortælle, hvad det er, der gør dødsfaldet mistænkeligt.

- Vi holder kortene tæt ind til kroppen.

 
 
Foto: Presse-fotos.dk

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik