Pædagoger undrer sig: Usædvanligt med mindreårige i praktik

BUPL i Storkøbenhavn kender ikke til fortilfælde, hvor en mindreårig har været i et flere måneder langt praktikforløb i en daginstitution.

Det kom bag på formanden for BUPL i Storkøbenhavn, da han hørte om det seks måneder lange praktikforløb, som en 14-årig dreng var i gang med på daginstitutionen Taastruphøj i Høje-Taastrup.

- Det er helt ualmindeligt. Det er ikke en kerneopgave for en institution at lave et sådan forløb. Jeg kender ikke alle forhold i Storkøbenhavn, men jeg kender ikke andre lignende tilfælde. Det er helt usædvanligt, siger formanden for BUPL i Storkøbenhavn, Michael Egelund.

Høje-Taastrups bogrmester er af en helt anden opfattelse:

- Det forstår jeg ikke, at de siger. Mit indtryk er, at det ikke er så usædvanligt at unge skoletrætte mennesker kommer i den slags praktikforløb. Og her er det vigtigt at understrege, at den pågældende ikke har indgået i normeringen, siger Høje Taastrups borgmester, Michael Ziegler, Kons.

Erkender mangel på pædagoger

BUPL har kun meget begrænset kendskab til den nu nedbrændte institution - fordi der kun er ganske få pædagoger ansat. 

En institution i Tåstrup er brændt ned - muligvis ved en påsat brand. Det sker efter en sag om krænkelser af institutionens børn.

- Uden at være kantede mener vi, at der skal være omkring 80 procent uddannede pædagoger i en institution for at kunne varetage opgaven med høj kvalitet, siger Michael Egelund.

Høje-Taastrup Kommune erkender, at der er problemer med at rekruttere pædagoger i udsatte boligområder - blandt i en institution som Taastruphøj. 

- Der har været lidt for mange vikarer, og det ved jeg, at der har været lidt løftede øjenbryn over hos forældrene. Det forstår jeg godt, siger Michael Ziegler.

Både i år og de kommende år har Høje-Taastrup kommune bevilget ti millioner kroner til en øget pædagogindsats på børneområdet i udsatte områder.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik