Mand ramt af skud i brystet: Politiet har anholdt 23-årig

En ung mand fremstilles i grundlovsforhør torsdag eftermiddag.

En 24-årig mand blev onsdag aften ramt af et skud i brystet på Taastrupgaardsvej i Taastrup.

Anmeldelsen kom klokken 18.30, hvorefter den unge mand blev bragt til Rigspolitiet og opereret.

Skudofferet er kendt af politiet i forvejen, men for hvad har man ikke ønsket at oplyse TV 2 Lorry. 

Torsdag bekræfter man dog, at en 23-årig er anholdt i forbindelse med skudepisoden - allerede en halv time efter anmeldelsens indløb: 

- Han fremstilles i grundlovsforhør torsdag, hvor der vil blive begæret lukkede døre, skriver man i en pressemeddelelse. 

- Intet tyder på at skudepisoden er banderelateret, siger efterforskningsleder Søren Puggaard Enevoldsen, Københavns Vestegns Politi, til TV 2 Lorry. 

Derfor får denne isolerede episode højst sandsynligt heller ingen betydning for den nuværende visitationszone i område. Efterforskningslederen vil dog ikke sige mere på nuværende tidspunkt. 

 
 
Foto: Droto

Skudepisode finder sted i visitationszone

Politidirektøren for Københavns Vestegns Politi oprettede 22. januar en visitationszone i Høje-Taastrup, som dækker området for onsdagens skudepisode. 

Baggrunden for beslutningen var et skyderi, der gik ud over en 31-årig banderelateret mand

Politiet har altså mulighed for at foretage kropsvisitationer på mere eller mindre tilfældige samt undersøge både tøj, genstande og køretøjer. 

Visitationszonen dækker nedenstående område og skulle efter planen ophøre 19. februar. 

 
 
Foto: Københavns Vestegn Politi

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik