Mand dømt for drugrape af 20-årig kvinde

En 36-årig mand skal 18 måneder i fængsel for drugrape af en ung kvinde i Hedehusene.

En 36-årig mand er idømt halvandet års fængsel for at have bedøvet og voldtaget en 20-årig kvinde.

Det har Retten i Glostrup bestemt fredag eftermiddag, skriver Ekstra Bladet.

Overgrebet fandt sted i en lejlighed i Hedehusene i juli i år.

Manden og den unge kvinde kendte hinanden fra det lokale fitnesscenter, hvor de begge trænede. I forbindelse med en træningsskade henvendte den 20-årige sig til den ældre mand, der lovede at hjælpe hende, skriver Ekstra Bladet.

De to mødtes efterfølgende i en lejlighed, der tilhører den 36-årige mands kæreste. Her bad manden ifølge Ekstra Bladet den 20-årige om at tage nogle piller, der skulle få hendes muskler til at slappe af inden en massage.

Den 36-årige mand har gennem hele retssagen fastholdt, at det var epilepsi-piller, han gav den unge kvinde. Han kan ikke forklare, hvorfor der er fundet spor af sovemedicin i den 20-årige kvindes krop.

Udover en dom på 18 måneders fængsel er den 36-årige mand også blevet dømt til at betale 60.000 kroner i erstatning til offeret, skriver Ekstra Bladet.

Den 36-årige mand nægter sig skyldig og ankede dommen på stedet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik