Lægehjælp på vej til trængte kommuner

Høje-Taastrup er en af de kommuner, der har svært ved at skaffe læger nok - nu kommer der hjælp fra regeringens lægedækningsudvalg.

"Lukket". " Alt optaget". "Prøv igen en anden gang".

Hvis man er borger i Høje-Taastrup Kommune og skal knyttes til en privatpraktiserende læge, så kan det ganske enkelt ikke lade sig gøre inden for kommunegrænsen.

Samtlige læger har lukket for tilgang af nye patienter, og derfor må borgerne - for eksempel nytilflyttere - søge uden for kommunens grænser, hvis de skal have en læge.

Den situation er udpræget mange steder i landet. Det gælder yderområder i for eksempel Jylland - og så på Københavns Vestegn.

Regeringens lægedækningsudvalg præsenterede onsdag en række løsninger, som kan komme de plagede områder til hjælp.

Høje-Taastrup har 20 praktiserende læger. Ingen af dem er åbne for optag af nye patienter.

Nogle af forslagene retter sig imod lægernes uddannelse. De skal ud i almen praksis flere gange i løbet af deres uddannelse, og de skal have bedre mulighed for at få studiejobs som praksisassistenter.

Alle læger ska arbejde i et halvt år i en almen praksis som en del af basisuddannelsen. Samtidig skal regionerne selv kunne drive almene medicinske klinikker.

Og det kan - måske - være med til at lette situationen i Høje Taastrup - for den nuværende situation er ikke holdbar, lyder det fra borgmesteren.

- Vi har selvfølgelig brug for at borgere i Høje Taastrup Kommune - og de mange nye borgere, vi vil få i de kommende år, at de selvfølgelig kan få en læge og meget gerne en læge, som ligger inden for kommunens grænser, siger borgmester Michael Ziegler (Kons.)

Praktiserende læge Bo Gerdes, Høje-Taastrupmener, at der er handlet for sent.

-Jeg har ikke nogen løsning nu - den løsning skulle have været lavet for mange år siden - der skulle have være uddannet flere læger, siger han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik