Kaffemøde hos minister gav ikke flere lyntog

Jeg fik ikke så meget til kaffen, lyder det fra Høje-Taastrups borgmester, som måtte gå skuffet fra kaffemøde med transportministeren om flere lyntogafgange.

Borgmesteren i Høje-Taastrup er utilfreds og bekymret for kommunens erhvervsliv.

Et kaffemøde tidligere på ugen hos den nye socialdemokratiske transportminister Benny Engelbrecht har nemlig ikke givet håb om, at der kan ændres på DSBs kommende køreplaner, som betyder, at langt færre lyntog end tidligere stopper i Høje-Taastrup.

Og det vil ifølge borgmester Michael Ziegler (Kons.) ramme kommunens erhvervsliv hårdt.

- Ministeren havde budt mig på kaffe - og jeg fik kaffe, men jeg fik ikke så meget til kaffen. Han udviste forståelse for, at det her er stærkt generende for borgerne i Høje Taastrup kommune, for vores borgere, der pendler, og for de virksomheder, som bor kommunen. Men der var ikke antydningen af en løsning, siger Michael Ziegler til TV 2 Lorry.

Efterlyser større politisk forståelse

I DSBs kommende køreplaner, som træder i kraft 15. december, vil der fortsat være fem  daglige lyntogsafgange fra Høje-Taastrup. To om morgenen fra Fyn og Jylland og tre sidst på eftermiddagen og tilbage igen.

Men det er altså ikke nok, mener Michael Ziegler.

- Vi er nødt til at prøve at skabe forståelse for, at man ikke bare med et slag kan ændre på betingelserne for virksomheder, borgere osv, hvis man samtidig har den ambition, at der faktisk helst skal være nogle flere, der lader bilen stå, siger han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik