Opdatering: Den 10-årige blev ikke ramt af et flyvende spyd, han faldt selv ned over det.
Læs mere her: https://www.tv2lorry.dk/artikel/uheldig-dreng-blev-ikke-ramt-af-spyd-han-faldt-selv
Det er blevet alt andet end en behagelig idrætstime for en 10-årig elev på Taastrup Realskole i dag, tirsdag.
Der stod atletik på dagens program og det involverede også spydkast. En af eleverne kom desværre til at kaste skævt, og ramte dermed en klassekammerat i låret.
- Der er sket en misforståelse og drengen blev ramt i venstre lår. Og spyddet har sat sig fast, fortæller Søren Uhre, vagtchef ved Vestegnens Politi til TV 2 Lorry.
Reddere måtte skære spyddet mindre
Desværre har spyddet fast sig så fast, at drengen nu skal have det opereret fri igen, lyder det fra vagtchefen.
- Men den seneste melding lyder dog på, at intet vitalt er ramt, så på den måde har han været heldig, siger Søren Uhre.
Men før man kunne sende den 10-årige med ambulancen, var man nødt til at skære noget af spyddet af, så eleven kunne ligge rigtigt i bilen.
Drengens far er nu hos ham på hospitalet.
TV 2 Lorry følger den uheldige sag og afventer en kommentar fra Taastrup Realskole.