Høje-Taastrup vil være bedst: 8.000 nye job på fem år

Høje-Taastrups plan om at være den mest erhvervsvenlige kommune har båret frugt.

I Høje-Taastrup besluttede politikerne, at kommunen skulle være en af Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner. Og den plan ser kommunen ud til at være godt på vej til at lykkes med. På bare fem år har Høje-Taastrup skabt 8000 nye arbejdspladser.

Det skriver Danske Kommuner.

For andet år i træk ligger Høje-Taastrup angiveligt på førstepladsen i Region Hovedstaden, når Dansk Industri 5. september offentliggør sin måling af kommunernes erhvervsvenlighed.

Og god infrastruktur og lave jordpriser er ikke den eneste grund til, at kommunen er nået dertil, forklarer Høje-Taastrups borgmester, den konservative Michael Ziegler, til bladet:

- Man skal helt inde i sit dna være proaktiv, erhvervsvenlig, i dialog med virksomhederne, opsøgende, smidig, fleksibel, når man laver myndighedsbehandling.

Frem for at der går måneder, når en virksomhed overvejer bygge eller udbygge, satser kommunen på at være hurtig og bedre til at hjælpe  For eksempel ved straks at finde ud af, om der er knaster i forhold til en byggeansøgning. Og er der det,  at kommunen så med det samme ringer virksomheden op:

- Det ser ikke så godt ud, vi kan ikke give lov til det her, men kan vi ikke holde et hurtigt møde, vi tror faktisk, at hvis I tilpasser jeres projekt, så kan vi give lov", forklarer Michael Ziegler. 

70 af kommunens medarbejdere, som har erhvervskontakt, har været på kursus. Skuespillere er brugt til at lave rollespil, hvor det handlede om at give medarbejderne en helt fundamental forståelse af, at det, de laver, har betydning for virksomhedernes bundlinje.

De 8000 nye arbejdspladser, som kommunens strategi har været med til at skabe, svarer til en stigning på 27 procent. Og det er ifølge Danske Kommuner den højeste vækst  i landet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik