Folketingskandidat har sneget sig op på lygtepælene

Folketingskandidat støtter EU-kandidat. Derfor er hun med. Siger kredsformanden.

De er SÅ klar. Alle folketingskandidaterne og deres mange medhjælpere, partisoldaterne. For statsminister Lars Løkke Rasmussen kan nårsomhelst udskrive valg til Folketinget, og så skal der føres valgkamp til den helt store guldmedalje - og der skal hænges valgplakater op. Mange valgplakater. Og på det område er reglerne ganske klare. 

- Ved folketingsvalg må ophængning af valgplakater dog først ske fra statsministerens annoncering af valgets udskrivelse., skriver Økonomi- og Indenrigsministriet om reglerne på sin hjemmeside.

Men i Høje-Taastrup hænger der nu plakater med billeder af den socialdemokratiske folketingskandidat, Anne Sina.  Plakaten deler hun med Jakob Thiemann, der er partiets EU-kandidat. Plakaten nævner tydeligt, at man skal stemme socialdemokratisk - og at Anne Sina er relevant i forhold til Folketinget, mens Jakob Thiemann er det i forhold til EU-paralamentet.

På vej i biografen

Vi kontaktede den socialdemokratiske folketingskandidat.

Anne Sina, er du begyndt at hænge valgplakater op?

Nej, nej, nej. Jeg er ikke begyndt at hænge valgplakater op. Billedet er jo af både Jakob og mig. Det er en valgplakat til Europa-parlamentet. Men jeg er på vej i biografen, så jeg har ikke tid. Og det er altså ikke fordi, jeg ikke vil tale med dig.

Men det er vel en valgplakat for dig også? 

- Altså jeg har ingen intentioner om at gøre noget, der er uden for skiven, og der er jo tit forskellige personer på valgplakater. Det ser vi tit. Men som sagt jeg er på vej i biografen, så vil du ikke ringe til min kredsformand, lyder det skyndsomt fra den socialdemokratiske politiker.

Må der så heller ikke være en hund?

Kredsformanden hedder Per Gravgaard Hansen. Han siger, at der er tale om en EU-valgplakat.

- Det er Jakobs valgplakater. Og det er EU-valgplakater.

Men hvad laver Anne Sina så på plakaten? Hun er jo folketingskandidat?

-Hun er med, fordi hun støtter ham. Altså måtte der så heller ikke være en hund på plakaten?.

Men en hund kan jo ikke være kandidat til folketinget...

- Nej, men der er jo ikke nogen, der siger, man skal stemme. Hun støtter EU-kandidaten. Det her handler jo om, at der er mange, der går og venter på at Lars Løkke trykkker på den knap. Der har været mange drøftelser om parallel-valg (EU og folketingsvalg sammen, red). Det er det, vi har forberedt os på. det er en speciel situation, siger Per Gravgaard Hansen.

Tror på valg i morgen

Han siger videre, at når der først udskrives valg til folketinget, så vil der komme masser af valgplakater med Anne Sina op. Plakater, hvor der kun er billede af hende.

Og hvornår tror du det sker - hvornår bliver valget udskrevet?

- Jeg tror, han gør det i morgen.

Og mon ikke Anne Sina så får masser af selskab på lygtepælene i Høje-Taastrup?

Og så er Socialdemokraterne i øvrigt ikke ene om at være helt ekstremt valgparate. Således kan TV2.dk fortælle, at der i Fårevejle på Vestsjælland hænger valgplakater med Lars Løkke Rasmussen.

Men det er en fejl, lyder det fra de lokale Venstrefolk.

Økonomi- og Indenrigsministeriet om valgplakater

I går blev EU-valgplakaterne op. Med og uden folketingskandidater, der støtter EU-kandidaterne. Se indslaget herunder.

 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

20201015-093639-A-1920x1280we

Kredsformand om Rohdes exit: Det rigtige at gå sin vej

20201222-160250-L-1920x1280we

Vil fjerne en tredjedel af parkeringspladser på gaden - kan øjne støtte fra borgerlige

Hedeager og Løkke

Dyb og uforbeholden undskyldning på Facebook: ”Ikke i orden at brænde Lars og Pia af”

DUP - Hediye Tyrkiet

playEfter tre år i lokalpolitik: Unges perspektiv gør en forskel

Høje-Taastrup

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere