Efterlysning: Vidner søges til overfald på ældre mand

75-årig mand blev lørdag udsat for et voldsomt overfald i Taastrup. Nu søger politiet vidner.

Lørdag den 17. oktober omkring kl. 21 blev en ældre mand på 75 år overfaldet på Enghavestien, øst for Rødkælkevej i Taastrup.

I forbindelse med overfaldet pådrog manden sig alvorlige hovedskader.

Den ældre mand har forklaret politiet, at han efter overfaldet var i kortvarig kontakt med en yngre mand.

Den yngre mand hjalp forurettede, der under overfaldet havde tabt sin nøgle.

Ifølge forurettede var den yngre mand iført blå kondisko med en hvid stribe.

- Dette vidne kan muligvis give os vigtige oplysninger til sagen og vi vil derfor gerne tale med ham eller andre der har set overfaldet, siger politikommissær Ole Nielsen fra Københavns Vestegns Politi.

Den ældre mand har ikke været i stand til at give et signalement af overfaldsmanden.

Kan du hjælpe, så ring til Københavns Vestegns Politi på telefon 43861448 eller til politikommissær Ole Nielsen 72587611.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik