Daniel fik hjælp til gelænder og p-plads: Nu har han job

Nyt projekt har skaffet jobs til 50 mennesker med handicap i Høje-Taastrup Kommune.

Som handicappet kan det ofte være svært at komme ind på arbejdsmarkedet, fordi mange virksomheder ikke har lyst til at betale, hvad det koster, at gøre virksomheden handicap-venlig. 

Den slags kæmper de nu for at ændre i Høje-Taastrup Kommune. Her har et nyt projekt indtil videre været med til at skaffe job til 50 mennesker med handicap.

Projektet er et samarbejde mellem Danske Handicaporganisationer, Høje-Taastrup Kommune og virksomheder i kommunen.

Én af dem, der har fået et arbejde ved hjælp at projektet er Daniel Solkær.  Han er født med spastiske lammelser i begge ben, og handicappet har til tider gjort det svært for ham at komme igennem nåleøjet til jobsamtalen. 

I dag har han fået arbejde i Kundeservice hos Dansk Retursystem. Det eneste, han havde behov for, for at kunne passe sit arbejde på lige fod med kollegaerne, var et gelænder ved en lang trappe. Det betalte Høje-Taastrup Kommune.

- Jeg er jo rigtig glad, for jeg føler, at jeg gør en faglig forskel hver dag. Jeg kan bidrage med noget til virksomheden på samme vilkår som alle andre i virksomheden. Og der er det ikke mit handicap, der har en betydning overhovedet, siger Daniel Solkær. 

Praktik førte til job

Det er nødvendigt at sætte ind for at få flere handicappede i arbejde. Ifølge Danske Handicaporganisationer var beskæftigelsesgraden for mennesker med handicap faldet til 43 pct. ved seneste opgørelse i 2014. I 2002 var beskæftigelsesgraden 51 pct. 

Daniel Solkær var først i praktik i fire måneder, så kom han i løntilskud, og nu har han fået et års vikariet hos Dansk Retursystem. 

- Det giver selvtillid, at man kan tjene sine egne penge, og at kommunen ikke skal udbetale dagpenge eller andre ydelser til en, fortæller Daniel Solkær.  

For Høje-Taastrup Kommune er projektet en succes. 

- Det er med til at betale arbejdskraft til vores virksomheder, og nogle gange kan vi lave et bedre match, end man ellers ville kunne gøre, og det giver fantastisk livskvalitet for de mennesker, der får et job,  og så kan vi se på tallene, at det også giver god økonomi for kommunen, siger Michael Ziegler, Høje-Taastrup Kommune (Kons.)

Høje-Taastrup Kommune håber, at endnu flere virksomheder til at være med i projektet. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik