Rod med varmecheck breder sig: "Der er brug for en politisk løsning"

Flere og flere lejere melder om rod med udbetalingen af deres varmecheck. Nu kalder brancheorganisation på en politisk løsning.

TV 2 Lorry kunne torsdag fortælle, hvordan mere end 200 lejere i Gladsaxe er blevet snydt for deres varmecheck. 

Men det er ikke kun i Gladsaxe, der er rod med varmechecken. 

De samme problemer er nemlig opstået i Enebærhaven i Humlebæk, hvor 163 lejemål ikke har fået udbetalt varmechecken. 

Det samme gør sig gældende for 39 lejemål i Morelparken i Slangerup. 

Rod i BBR registreringerne

Der er 178 lejemål i Enebærhaven i Humlebæk, og det er kun 15 af dem der har fået udbetalt varmechecken.

Det skyldes, at de resterende 163 lejemål er registreret som modtagere af blokvis fjernvarme, hvilket boligadministratoren Domea.dk ikke har været opmærksom på.

TV 2 Lorry har spurgt Domea.dk, om det ikke ville have været rettidig omhu at have kontrolleret oplysningerne noget før.

- Det ville jeg ønske, vi havde gjort. Situationen er bare den, at vi baserer os på oplysninger fra 2001, og på det tidspunkt vidste vi slet ikke, denne ordning ville komme, siger regionsdirektør i Domea.dk, Uffe Andersen.

Brancheorganisation kalder på politisk løsning

Hos brancheorganisationen for Danmarks Almene Boliger kalder man på en politisk løsning.

- Der er simpelthen brug for, at vi finder en løsning nu. En politisk løsning på problemet, så vi kan tage hånd om de lejere, der er berettiget til varmehjælpen, som ikke får den i dag, siger Solveig Råberg Tingey, viceadministrerende direktør, BL - Danmarks Almene Boliger, Brancheorganisation.

De mange varmechecks-ventende lejere må dog slå koldt vand i blodet lidt endnu.

- I foråret 2023 åbner en supplerende ansøgningsrunde. Det kan for eksempel være lejere, der ikke selv er ansvarlige for korrekt registrering af boligens opvarmningsform i BBR, skriver Energistyrelsen til TV 2 Lorry.

Se vores indslag om de manglende varmechecks herunder.

Masser af lejere - også her i hovedstadsområdet - kommer nu i klemme. De kan ikke få deres lovede varmecheck. Og det er faktisk boligselskabernes skyld

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik