Plaget af indbrud: Borgmester kalder politiets indsats for “falliterklæring”

Hørsholm Kommune ligger øverst på listen over flest indbrud per hjem i 2021 i TV 2 Lorrys sendeområde. Borgmester Morten Slotved (K) kalder politiets indsats for ”en falliterklæring”.

De besøger dig, når du ikke er hjemme. Kigger i din postkasse for at se, om den er fuld. De kravler gennem kældervinduet eller tvinger sig adgang gennem terrassedøren for at se, hvilket sølvtøj der gemmer sig i skuffen. De kender alle tricks i bogen.

Det er selvfølgelig indbrudstyve, det drejer sig om.

Og i Hørsholm Kommune har indbrudstyvene de længste fingre på landsplan. Det viser en opgørelse over indbrud per husstand, som TV 2 Lorry har lavet på baggrund af nye tal fra Danmarks Statistik.

Således var der i fjerde kvartal 2021 0,0062 indbrud per husstand i Hørsholm Kommune. Herefter følger Solrød med 0,0049 og Rudersdal Kommune med 0,0046 indbrud per husstand. 

Du kan finde din kommune på listen nederst i artiklen. 

quote Det må siges at være en falliterklæring fra politiets side

Borgmester i Hørsholm Kommune, Morten Slotved (K)

Modsatrettet tendens 

Gennem de senere år er antallet af indbrud i private hjem faldet på landsplan. I Hørsholm Kommune er tendensen dog en lidt anden. I 2021 er antallet af indbrud nemlig steget i forhold til 2020.

Hørsholmborgmester, Morten Slotved (K), anerkender, at de har et problem med antallet af indbrud i kommunen. Det, understreger han, er man meget opmærksom på i kommunalbestyrelsen. I sidste ende er det dog politiets ansvar at nedbringe antallet af indbrud, siger han.

- Opklaringsprocenten er uacceptabelt lav i vores kommune, og det må siges at være en falliterklæring fra politiets side, at de ikke gør mere ved problemet, siger han.

Politidirektør i Nordsjællands Politi, Mogens Hendriksen, siger i et skriftligt svar til TV 2 Lorry, at de fra politiets side tager stigningen i antallet af indbrud i Hørsholm Kommune i 2021 meget alvorligt. 

”Det er politiets opgave at efterforske indbrud og strafforfølge indbrudstyve, mens forebyggelsen af indbrud er en opgave, der kun kan løses i fællesskab mellem politi, borgere og øvrige samarbejdspartnere", siger han. 

Artiklen fortsætter efter faktaboksen... 

Udviklingen i antallet af indbrud i Hørsholm, Rudersdal, Fredensborg og Allerød Kommuner 2019-2021

Fra 2019 til 2021 er antallet af indbrud gennemsnitligt faldet 39,8 procent i vores sendeområde.

  • I Hørsholm Kommune er antallet af indbrud i samme periode faldet 17,6 procent. Fra 261 indbrud i 2019 til 215 indbrud i 2021.

  • I nabokommunen Allerød Kommune er tallet faldet 50,25 procent fra 197 indbrud i 2019 til 98 i 2021.

  • I nabokommunen Rudersdal Kommune er tallet faldet med 38,9 procent fra 586 i 2019 til 358 i 2021.

  • Nabokommunen Fredensborg Kommune har også oplevet et fald på 33,2 procent. Fra 226 i 2019 til 151 i 2021.


Samarbejde mellem kommune, politi og Bo trygt!

Tryghedsudvalget i Hørsholm Kommune er i øjeblikket i dialog med Nordsjællands Politi og Bo trygt! om at nedbringe antallet af indbrud i kommunen.

Bo trygt! er en indsats, som Tryg Fonden i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd står bag.

- Det, vi har gjort, er, at vi har kigget mod Furesø Kommune. Her har de også benyttet sig af tilbuddet Bo Trygt!, og det har nedbragt antallet af indbrud markant. Vi er også i dialog med de lokale grundejerforeninger for at gøre hinanden klogere på, hvad man selv kan gøre for at sikre sit hjem, siger borgmester Morten Slotved (K).

Stigning i indbrud trods nedlukning

Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af indbrud i Hørsholm Kommune er steget på tværs af alle kvartaler i 2021. 


Fra første kvartal 2021 til sidste kvartal i samme år er antallet af indbrud i Hørsholm Kommune mere end fordoblet. Fra 33 indbrud i de første tre måneder til 72 sidst på året. 

Danmarks Statistik tager dog forbehold for, at udviklingen i anmeldelsesstatistikken under coronakrisen i 2020 og 2021 har udløst større udsving i forhold til det normale forløb. Derfor kan de sæsonkorrigerede tal være forbundet med større usikkerhed end normalt.

Under alle omstændigheder tager Nordsjællands Politi sagen alvorligt. 

"Èt indbrud er et for meget, uanset hvor indbruddet begås. Der begås rigtig mange indbrud i Nordsjælland, og derfor er forebyggelse, efterforskning og opklaring af indbrud i privat beboelse også et højt prioriteret indsatsområde for Nordsjællands Politi," siger politidirektør Mogens Hendriksen. 

Antal husstandeIndbrudIndbrud pr. husstand
Hørsholm11568720,006224066
Solrød9801480,004897459
Rudersdal254121180,004643476
Lyngby-Taarbæk275141160,004216035
Gentofte332731250,0037568
Ballerup23062800,00346891
Hvidovre24125790,003274611
Gladsaxe320801030,003210723
Vallensbæk6621210,003171726
Allerød10639330,003101795
Furesø17318530,0030604
Herlev13561380,002802153
Albertslund12399320,002580853
Helsingør29712740,002490576
Rødovre19045470,002467839
Halsnæs14323340,002373804
Fredensborg18071420,002324166
Høje-Taastrup22144510,002303107
Glostrup11111250,002250023
Greve21381480,002244984
Brøndby15637330,002110379
Gribskov17885370,002068773
Frederikssund20289360,00177436
Tårnby18875330,001748344
Køge27115460,001696478
Hillerød22620380,001679929
Roskilde40819650,001592396
Egedal17586250,001421585
Stevns10371130,001253495
Lejre11568100,000864454
Ishøj968970,000722469
Frederiksberg53807380,000706228
København3146641730,000549793
Dragør612830,000489556

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik