Ni gymnasieelever smittet til fodbold-aften - nu er kommune faretruende tæt på at lukke ned

Hørsholm Kommune forbereder sig på nedlukning fredag, oplyser borgmester Morten Slotved (K).

En uheldig udgang på en ellers hyggelig aften med fodbold kan nu få vidtrækkende konsekvenser for Hørsholm Kommune i Nordsjælland.

Onsdag i sidste uge blev ni drenge fra Rungsted Gymnasium således smittet med coronavirus, mens de så Champions League-semifinalen mellem Paris Saint-Germain FC og Manchester City. I alt var 10 drenge samlet, hvoraf de fleste går i 3.g.

Virussen har efterfølgende spredt sig til familie og venner og har på kort tid sendt smitte-tallene i op på stratosfærisk niveau.

Det oplyser borgmester i Hørsholm Kommune, Morten Slotved (K), til TV 2 Lorry.

- Vi er steget markant de sidste to til tre dage. Vi er faretruende tæt på at nå grænsen for automatisk nedlukning, siger Morten Slotved til TV 2 Lorry.

quote Vi er faretruende tæt på at nå grænsen for automatisk nedlukning

Morten Slotved (K), borgmester i Hørsholm Kommune

Det testjusteret incidenstal i Hørsholm Kommune var torsdag på 234. Hvis kommunen når 250 fredag skal blandt andet skoler, institutioner, serveringssteder, butikker og liberale serviceerhverv lukke omgående.

Morten Slotved mener, at det meget vel kan ende med en nedlukning, og derfor er kommunen nu i fuld gang med at forberede pressemeddelelser og information til borgerne.

- Det skal vi kunne rumme

På Rungsted Gymnasium er eleverne sendt hjem til fjernundervisning tirsdag og onsdag.

- De første positive svar begyndte at komme i weekenden. Nu har vi bedt alle om at blive PCR-testet, før de kan komme tilbage, siger Morten Slotved.

Hvad mener du om, at smitte blandt de 10 drenge har den her betydning for kommunen?

- Det er inde for rammerne af, hvad der lovligt, så det er okay. Det skal vi kunne rumme i vores samfund, siger Morten Slotved.

Han opfordrer også på Facebook hele Hørsholm Kommune til at få knækket smittekurven. 

"Spred budskabet! For det er så vigtigt, at alle i Hørsholm er klar over, at smitten går den gale vej lige nu," skriver han blandt andet.  

Det er særligt Rungsted sogn i Hørsholm Kommune, der har mange smittede. Her er incidenstallet på 343 den seneste uge. 



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik