Kommunal chef: "Vi måtte skubbe andre borgere til side"

Da ukrainske flygtninge kom i tusindtal i foråret, lå kommunerne vandret, og flere steder måtte andre borgeres sager udskydes. Kommunal chef efterlyser mere hjælp fra asylcentrene.

Siden ukrainske Igor ankom med sin familie til Danmark i maj, har familien haft brug for massiv hjælp fra Københavns Kommune.

- Myndighederne har taget sig af alle aspekter i vores liv, lyder det fra Igor, mens han smiler.

De bor nu i Valby på det nedlagte plejehjem, Kirsebærhaven. Igors søn, Mikael, er hjemme fra børnehaven i dag. Han ser tegnefilm på en tablet nederst i den køjeseng, der fylder en god del af det lille værelse, der nu er deres hjem. 

Igor fortæller om al den hjælp, de har fået. Husly, mad, institution, fritidsbeskæftigelse. Og på det seneste også danskundervisning og integrationsundervisning.

Sønnen, Michael, er hjemme fra børnehaven.
Sønnen, Michael, er hjemme fra børnehaven.


Ukrainere gav enorm travlhed

Det er en hjælp, som svarer til den, de fleste ukrainske flygtninge har fået, og som har givet travlhed i kommunerne - ikke mindst i de første måneder efter at krigen brød ud.

- Der var vi jo i en situation, hvor vi stod med en opgave, som vi slet ikke kendte omfanget af, forklarer Maja Agu, der er Jobcenterchef og ansvarlig for indkvarteringen i Københavns Kommune.

quote Mange af de borgere, vi havde gang i, har måtte vente på at få behandlet deres sager

Anja Vindal Johansen, Hørsholm Kommune

Og sådan var situationen mange steder.

- Det har været fuldstændig vildt, lyder det fra Ditte Gottlieb Bredal.

Hun er formand for HK Kommunal Hovedstaden, og har hørt utallige beretninger fra medlemmerne ude i områdets mange kommuner.

Og selv om arbejdet med de ukrainske flygtninge føltes meningsfyldt og medarbejderne fandt mange gode løsninger på udfordringen, så var der også stress på mange steder.

- Man har skulle finde nogle ressourcer og arbejde mere end det man plejer, og derfor så slider det jo også mere på folk, når man pludselig skal modtage den her mængde af flygtninge.

Se TV2 Lorrys indslag om kommunernes opgave med at tage imod de mange ukrainske flygtninge

Andre borgere måtte vente

Hørsholm Kommune har modtaget 126 ukrainske flygtninge. De mange ekstra sager betød, at medarbejderne måtte smide, hvad de havde i hænderne, og det skabte længere ventetider for andre borgere.

- Det var blandt andet på integrationsområdet, mange af de borgere, vi havde gang i, har måtte vente på at få behandlet deres sager, forklarer Anja Vindal Johansen, der blandt andet er leder af Integrationsteamet og Jobhuset i Hørsholm Kommune.

quote Jeg undrede mig over hvor asylcentrene, der jo normalt tager sig af flygtninge fra andre lande, hvor de var henne i den her situation

Anja Vindal Johansen, Hørsholm Kommune

For det tager tid at hjælpe nye borgere ind i det danske system. For eksempel skulle kommunerne udbetale lommepenge til ukrainerne, men det kræver en bankkonto.

- En af de opgaver, vi har skulle løse, når ukrainerne har fået deres cpr nr., det er at oprette deres nemID, for at de overhovedet kunne få et mitID, og for at de så kunne få en bankkonto, fortæller Anja Vindahl Johansen.

Derfor undrer hun sig over, at staten ikke hjalp mere til - og i stedet sendte arbejdet med at modtage flygtninge ud til kommunerne.

- Altså jeg undrede mig over hvor asylcentrene, der jo normalt tager sig af flygtninge fra andre lande, hvor de var henne i den her situation, siger hun.

Forberedte mere end nødvendigt

På nuværende tidspunkt er der kommet omkring 33.000 ukrainere til Danmark - altså langt færre end de 100.000, som regeringen på et pressemøde den 25. marts varslede, at kommuner og befolkning skulle være forberedt på - så kommunerne har også spildt meget tid og arbejde på at forberede sig til et scenarie, der ikke blev virkelighed.

I Solrød har man lige modtaget den sidste sending af de pavilloner, der blev bestilt til at modtage ukrainerne i marts.

- Vi har bestilt nogle pavilloner i første omgang, fordi vi stod til at modtage en masse flygtninge, og vi har ikke haft en masse ledige boliger her i Solrød Kommune, så det har vi jo skulle adressere på en eller anden måde, fortæller Solrøds borgmester, Emil Blücher.

quote De løsninger, vi har kunne tage i brug, de har været meget dyre

Jens-Kristian Lutken, Beskæftigelses- og Integrationsborgmester, København, Venstre

Heldigvis har kommunen nu fundet på at bruge dem til vuggestuebørn i stedet, for da der ikke kom nok ukrainere til at fylde pavillonerne, gav det til sidst ikke mening at betale for, at få dem leveret, bare for at være klar til et stort rykind af flygtninge, der ikke ser ud til at komme alligevel.

- Der stod vi alligevel og skulle til at investere i nogle ekstra pavilloner til vores daginstitutioner, og så var det vi tænkte, kunne det ikke være at vi skulle bruge noget af det, vi allerede har bestilt i forvejen, siger Emil Blücher (LA).

Forkert fordeling

Som den største kommune i Danmark har Københavns Kommune modtaget over 2000 ukrainske flygtninge – og det er for mange, hvis man spørger Københavns borgmester for beskæftigelse og integration, Jens-Kristian Lutken (V).

- Altså, der er jo boligmangel i København, og det har jo betydet, at de løsninger, vi har kunne tage i brug, de har været meget dyre, og også taget lang tid at tage i brug, fortæller han.

Både Jens-Kristian Lutken og Emil Blücher mener, at man burde have skelet mere til, hvem der allerede havde ledige boliger, da man fordelte flygtningene.

Udlændinge- og integrationsminister, Kaare Dybvad Bek (S), mener dog, at der er taget nok hensyn til kommuner som København.

- Der er en række kommuner, som for de første 10.000 flygtninge, der blev fordelt, fik en meget lille andel, blandt andet en række af vestegnskommunerne og Københavns Kommune, de har fået noget færre, i forhold til deres befolkningsstørrelse, så der er taget hensyn til kommuner, der i forvejen havde mange udenlandske borgere, lyder det fra ministeren.

Desuden påpeger han, at det nærmest var umuligt at forudse antallet af ukrainske flygtninge tilbage i marts, og så mener han også, at der trods alt har været gjort brug af asylcentrene til at hjælpe med modtagelsen.

Kan lære af situationen

Men noget har man alligevel lært af bølgen af ukrainske flygtninge, mener han.

- Jeg tror, at der er mange ting, vi kan lære. For eksempel i forhold til samspillet mellem den statslige tildeling af opholdstilladelse og kommunernes modtagelse af flygtninge. Og noget af det, jeg selv har taget med, det er den erfaring, at når der er en stor gruppe, der bor i landet på forhånd, så er det også nemmere for dem, at hjælpe deres landsmænd. Og det er en god erfaring, at man er lykkedes med at tage imod mange ude lokalt, som vi ikke har set tidligere, når det bare har været baseret på flygtningecentrene og asylsystemet, lyder det fra Kaare Dybvad Bek.

I Valby er Igor og de andre ukrainske flygtninge i hvert fald glade for den store hjælp, de har fået af Københavns Kommune.

- Vi vil alle sammen sige et stort tak til danskerne og til de danske myndigheder, som tager sig af os, og som faktisk forsøger at genstarte vores liv, slutter Igor.






_

_


Mest læst i dag

Se flere

Samfund

kanalrundfart

playEfter forslag om fri badning i Københavns Havn: "Vi frygter en ulykke"

20190718-145623-4-4529x2548ma

Slut med bøder og badezoner? Nu skal fremtiden for omstridte baderegler undersøges

Fransiska ryger

playFransiska var tidligere anbragt og så frem til "magisk tid" - men så blev hun hjemløs

politi på cykel

Borgere er trætte af hensynsløse cyklister: Nu kommer der mere politi på cykelstien


Hørsholm


Forsiden lige nu

Se flere