Familier i livskrise får bæredygtig julehjælp

Mad med Hjertet er i år gået sammen med Søhuset Konferencecenter for at hjælpe familier i livskrise med julemaden.

I dag uddelte Mad med hjertet julehjælp til familier i livskrise i Hørsholm. Maden er doneret af Søhuset Konferencecenteret. De har i år valgt at bruge det beløb, der skulle være brugt på kundernes julegaver, på at donere til maden til Mad med hjertet.

-Det er noget, der sætter refleksioner i gang. Det er noget, vi alle sammen kan relatere til. At vi kan blive ramt af en livskrise, hvor vi har brug for at få noget godt at spise, siger Christina Wejlemann, Daglig leder, Søhuset Konferencecenter

Der bliver delt måltidskasser med julemad ud til 24 familier i dag. En af modtagerne af julemaden er Conny Leth-Nissen. Hun går med rollator efter at være faldet i nærområdet for et par år siden. For hende betyder hjælpen meget.

-Da jeg brækkede bækkenet et par steder, så kom jeg ingen steder i et helt år. Så kom corona. Så får man altså heller ikke noget mad, eller måske rugbrødsmadder med ost på, siger Conny Leth-Nissen

Mad med Hjertet er en non-profit organisation, der laver sunde måltider af overskudsmad fra virksomheder, som Søhuset Konferencecenter, og supermarkeder til familier i livskrise. Det indebærer alle former for livskriser. Bæredygtighed er et naturligt element både for dem og Søhuset Konferencecenter.

-Bæredygtigheden er det ene ben, vi står på. Det andet er altruismen. Det går op i en højere enhed, når vi kan gøre det på den her måde, sammen med Søhuset Konferencecenter, siger Pernille Rask, Stifter, Mad med Hjertet.

Måltidskasserne består både af en stor julemiddag og en julefrokost til dagen efter. Der er både and, kartofler og ris a la mande til dessert i kasserne. Foliebakkerne skal bare i ovnen, og varmes op. Herudover er der en frokostbakke, hvor der også er til dagen efter.

-Det, at der kan komme en færdig levering, og en færdig pakke fra Søhuset Konferencecenter, det gør, at det hele er nemmere for familierne, siger Pernille Rask, Stifter, Mad med Hjertet.

Conny Leth Nissen har stor respekt for de frivillige, der i dag står og deler julemad ud:

-Jeg synes, at det er et flot initiativ. Jeg har selv været med til en del frivilligt arbejde. Jeg ved, hvor meget det kræver.

Søhus Konferencecenter fortæller, at det her er en model, de godt kunne se dem selv bruge fremadrettet i juletiden. Mad med Hjertet laver, og uddeler, mad hver mandag til familier i livskrise.

Du kan se det fulde overblik over hvor der bliver delt mad ud herunder.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik