Trods landsdækkende fald: Stigning i antallet af indbrud på Vestegnen

På landsplan er det sket et fald i antallet af indbrud på hele 20 procent - men mange steder i hovedstadsområdet har der været en stor stigning.

Coronakrisen har medført, at antallet af indbrud faldte markant i løbet årets første måneder over hele landet, da mange mennesker var tvunget til at arbejde hjemmefra.

Det skræmte indbrudstyvene væk, og selvom samfundet nu igen er kommet tættere tilbage på normalen, er den flotte udviking fortsat i årets 3. kvartal.

Bare ikke på Vestegnen - tvært i mod.

I flere af de københavnske kommuner er der sket en stor stigning i antallet af indbrud i årets 3. kvartal, hvis man sammenligner med tallene fra samme periode sidste år.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Værst står det til i Høje-Taastrup Kommune og Hvidovre Kommune, der har haft en stigning i antallet af indbrud på henholdsvis 61 og 51 tilfælde. Det svarer til en stigning på 156 og 91 procent.

- Der er ikke nogen entydig forklaring på stigningen, og jeg kan ikke sige, hvorfor Vestengnen skulle være hårdere ramt end andre landsdele, siger fungerende politikommissær Morten Stallknecht fra Københavns Vestengs Politi til TV 2 Lorry.

Har fokus på tyvene

- Det er selvfølgelig noget, vi er opmærksomme på, for vi sammenligneder os jo også med de andre kredse og prøver at finde ud af, hvad stigningen i vores kommuner kan skyldes. Men lige nu har vi ikke et entydigt svar, hvorfor der er en stigning på Vestegnen, når landsgennemsnittet er faldet, tilføjer Morten Stallknecht.

Udover Høje-Taastrup og Hvidovre har også de øvrige Vestegnskommuner Ishøj, Rødovre, Glostrup, Vallensbæk, Brøndby, Albertslund, Herlev og Ballerup oplevet en stigning i antallet af indbrud i forhold til antallet fra samme periode sidste år.

- Vi forsøger at have en offensiv og målrettet indsats mod indbrudstyvene. Vi har en indbrudsgruppe, som har fået tilført nye midler og som ikke beskæftiger sig med andet end indbrud. Så vi forsøger altså at få presset antallet af nye indbrud ned og at få fanget nogle indbrudstyve, siger fungerende politikommissær Morten Stallknecht til TV 2 Lorry.

I tabellen nedenfor kan du se, hvor mange indbrud der har været i din kommune:

Artiklen fortsætter efter tabellen.

En ny undersøgelse foretaget af Bo trygt, at mange danske hjem er dårligt sikrede mod indbrud. Eksempelvis har kun 12 pct. mere end én lås på hoveddøren. Samtidig tror en tredjedel af alle husejere fejlagtigt, at indbrudssikring ikke nytter. Kun 25 pct. ønsker at sikre deres boliger bedre.

- Antallet af indbrud er væsentligt højere i Danmark end i vores nabolande. Det kan hænge sammen med, at mange danske boliger ikke er godt nok sikrede mod indbrud. Desværre tror rigtig mange, at deres hjem er sikret tilstrækkeligt, men virkeligheden viser, at de kan gøre langt mere for at sikre døre, låse og vinduer, lyder det i en pressemeddelelse fra Laura Bjerre Munch, der er projektchef i Realdania og en del af Bo Trygt.

Bo trygt har i fællesskab med Rigspolitiet udviklet de 5 vigtigste råd mod indbrud:

1. Vær en god nabohjælper

2. Tænd lys ude, og trim hækken

3. Gør det svært at bryde ind

4. Brug sikre betalingsformer, når du køber brugt

5. Ring 114 ved mistanke om indbrud

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik