Stor forskel i antallet af indbrud – se, hvordan det står til i din kommune

Generelt er antallet af indbrud fortsat faldende, men der er en lille stigning i tre kommuner vest for København.

Færre oplever at komme hjem til knuste ruder, en brudt lås og manglende værdigenstande.

Antallet af indbrud i TV 2 Lorrys sendeområde er nemlig fortsat faldende, viser nye tal fra Danmarks Statistik fra årets tredje kvartal.

Under corona faldt antallet af indbrud markant, og den glædelige tendens er altså fortsat efter corona.

- Nu hvor mange er vendt fysisk tilbage på arbejdspladsen, så de er mindre hjemme, kunne man godt forvente en stigning i antallet af indbrud. Det er ikke sket, og det er rigtig positivt, siger Britt Wendelboe, programchef i Bo Trygt, et initiativ, der har til formål at reducere antallet af indbrud.

I listen længere nede i artiklen kan du se, hvor mange indbrud der har været i din kommune sammenlignet med samme tid de fem foregående år.

Højdespringere vest for København

København, Rudersdal og Gentofte er de kommuner, hvor der blev begået flest indbrud i tredje kvartal af 2022.

Men sammenligner man med samme tid sidste år, så er der ikke sket den store stigning i antallet af anmeldte indbrud.

quote God belysning kan øge trygheden og mindske risikoen for indbrud.

Britt Wendelboe, Bo Trygt

Det er der til gengæld i tre kommuner sydvest for København.

Værst står det til i Høje Taastrup, hvor antallet af indbrud er mere end fordoblet siden sidste år. Også Ishøj og Albertslund har anmeldt markant flere indbrud.

Det største fald i antallet af indbrud siden sidste år er sket i kommunerne Stevns, Hørsholm og Fredensborg. 

I listen her kan du se, hvor mange indbrud, der er blevet anmeldt i din kommune i årets tredje kvartal. Bemærk, du kan bladre i listen.

(artiklen fortsætter under grafikken)

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lad lyset være tændt trods energikrise

Et af de klassiske råd til at undgå indbrud er at lade lyset brænde, når huset er tomt.

Men med stigende energipriser har de færreste lyst til at lade lyset stå tændt. Det kan komme til at betyde en stigning i indbrud:

- God belysning kan øge trygheden og mindske risikoen for indbrud. Vi går ind i en tid med mange mørke timer i døgnet, særligt i år, hvor vi alle opfordres til at spare på strømmen, lyder det fra Britt Wendelboe.

I Bo Trygt anbefaler de blandt andet, at man kan investere i sensorstyret lys, der kan skræmme en mulig indbrudstyv væk, hvis vedkommende lister sig ind på boligen.

- Og så kan vi ikke komme uden om betydningen af godt naboskab. En opmærksom nabo er vigtig i både de mørke og lyse timer, men særligt nu, når vi skruer ned for lyset, kan vi med fordel skrue op for nabohjælpen, siger Britt Wendelboe.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik