Serie af indbrud plager by: Nu efterlyser politiet to unge mænd

En række indbrud i Taastrup sættes i forbindelse til to unge mænd, der nu er efterlyst af politiet.

Den sydlige del af Taastrup har den seneste tid være udsat for flere indbrud, og nu efterlyser Københavns Vestegns Politi to unge mænd, som sættes i forbindelse med sagerne. 

Det oplyser politikredsen i sin seneste døgnrapport. 

Politikommissær Tue Lauenblad, leder af Københavns Vestegns Politis særlige indbrudsgruppe, hører meget gerne fra borgere, det ved noget. 

- I de seneste uger har vi arbejdet på at opklare en række indbrud i den sydlige del af Taastrup, og vi mistænker de to på fotoet for at stå bag flere. Ved nogen hvem, de er, eller hvor de opholder sig, så hører vi meget gerne om det, siger Tue Lauenblad i døgnrapporten. 

Signalement af de to unge mænd: 

Mand 1:

  • Cirka 17-28 år
  • 180-195 centimeter høj
  • Almindelig af bygning
  • Mørk kasket med lys skygge
  • Mørk jakke med hætte
  • Sorte bukser
  • Sorte gummisko med hvid sål og front

 

Mand 2:

  • Cirka 15-25 år
  • 170-180 centimeter høj
  • Almindelig af bygning
  • Iført en flerfarvet jakke
  • Sorte shorts
  • Sorte strømper
  • Sorte sko

 

Kilde: Københavns Vestegns Politi

Hvis du ved noget, kan du henvende dig døgnet rundt til Københavns Vestegns Politi på telefon 43 86 14 48.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik