Politiet efterlyser to indbrudstyve: Håber borgere har bedre billeder

Politiet opfordrer borgere til at se deres overvågningsbilleder igennem i håbet om at få fat på billeder af bedre kvalitet af de mistænkte.

Den sidste uges tid har to indbrudstyve huseret i den sydvestlige del af Høje-Taastrup med adskillige indbrud på vejene Højgårdstoften, Piletoften, Baunevej, Birkehegnet og Budstikken.

Københavns Vestegns Politi har derfor valgt at offentliggøre overvågningsbilleder af de to mistænkte tyve, selvom man godt er klar over, at de ikke er taget af en mesterfotograf.

 - Vi ved at billederne er af ringe kvalitet, men vi vælger at offentliggøre dem i håb om, at der er borgere, der alligevel kan genkende de mistænkte, siger lederen af Indbrudsgruppen, politikommissær Tue Lauenblad.

Politiet har udsendt billeder af to mistænkte indbrudstyve, der den seneste uge har stået bag flere indbrud i Høje Taastrup.
Politiet har udsendt billeder af to mistænkte indbrudstyve, der den seneste uge har stået bag flere indbrud i Høje Taastrup.
Foto: Københavns Vestegns Politi - efterlysningsfoto

Politiet opfordrer dog borgere i området til at se eventuelle overvågningsbilleder igennem, hvis man har opsat videokameraer på egen grund. 

Skulle de være tilfældet er der nemlig god sandsynlighed for, at de billeder er af bedre kvalitet end dem, politiet har udsendt.

- Vi håber faktisk, at der er borgere, der har bedre billeder af dem. Derfor vil vi gerne opfordre borgere på de omtalte veje, der måtte have overvågningsvideo af deres indkørsel, til at løbe overvågningsbillederne fra de sidste par dage igennem i tidsrummet fra midnat og til kl. 6 om morgenen, for at tjekke om de mistænkte også har været inde på deres grund, siger Tue Lauenblad.

De to mistænkte beskrives som:

A: mand, dansk af udseende, 175-185 cm. høj, og almindelig af bygning. Er angiveligt mellem 17 og 25 år gammel. Han var iført en mørk jakke, halsedisse, lyse sko med hvide såler. Han bar handsker og briller.

 

B: mand, dansk af udseende, 175-185 cm. høj, og almindelig af bygning. Er angiveligt mellem 17 og 25 år gammel. Han var iført mørk jakke med hættetrøje trukket op over hovedet, mørke sko med hvide såler. Han bar handsker og medbragte et koben.

Har du oplysninger i sagen kan Københavns Vestegns Politi kontaktes hele døgnet på 43861448.

Politiet har udsendt billeder af to mistænkte indbrudstyve, der den seneste uge har stået bag flere indbrud i Høje Taastrup.
Politiet har udsendt billeder af to mistænkte indbrudstyve, der den seneste uge har stået bag flere indbrud i Høje Taastrup.
Foto: Københavns Vestegns Politi - efterlysningsfoto

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik