- Jeg har ikke tænkt mig at stoppe foreløbigt. Jeg bliver ved så længe, jeg kan hænge på og har lyst til at fortsætte.
Sådan siger Harry Arnholtz imponerende nok efter 50 års tjeneste på samme arbejdsplads.
Harry Arnholtz trådte første gang ind ad døren på politigården d. 15 januar 1970. Dengang var han blot 22 år gammel.
På det tidspunkt var politiuddannelsen noget kortere end i dag.
- Dengang var uddannelsen kun 12 uger lang. På de uger lærte jeg faktisk det, som man lærer i dag på to år på politiskolen. Men sådan var det jo dengang, siger Harry Arnholtz, der oprindeligt er fra Stouby.
Tiderne har ændret sig
- Da jeg startede i politiet, kørte vi i det, vi kalder ”uniform fin”. Det var en fin habitjakke, fine bukser og stor kasket. Og patruljevognen var en Volvo Amazon 121, siger Harry Arnholtz.
Volvo Amazonerne er for længst afløst af en række andre og nyere modeller med turboindsprøjtningsmotorer og trafiksikkerhedssystemer.
Habitjakken og kasketten er stadig en del af politiets udstyr i dag – mest til fine lejligheder – men resten af uniformen er tilpasset nutidige patruljebehov.
- Det har været meget spændende at have været med til hele den tekniske teknologiske udvikling, der er sket. Dengang sad vi jo og skrev på skrivemaskiner, der hed Hermes 9. Det er formentlig kun gamle betjente og pensionister, der vil kunne huske dem, siger Harry Arnholtz.
- I dag kan ingen forestille sig at skrive blanketter med gennemslagspapir på skrivemaskine eller søge efter oplysninger i kartotekskasser, siger Harry Arnholtz.
Ifølge Harry Arnholtz er det ikke kun påklædningen og udstyret, der har ændret sig gennem tiden.
Han mener også især at kunne mærke, hvordan den psykiske sundhed er faldet i dag ift. til tidligere.
Hårde og gode oplevelser rigere
- Noget af det hårdeste, jeg har oplevet, var nok da en lille dreng på tre år faldt ned fra 11. sal, hvor jeg som patrulje var fremme på stedet indenfor ganske få sekunder, siger Harry Arnholtz.
- Og der oplevede jeg en lille dreng, der var så hårdt kvæstet, at han faktisk dør, mens jeg er hos ham. Og det er noget af det sværeste, fordi i sådan en situation kan du ingenting gøre. Du kan bare være der, siger Harry Arnholtz.
Det er tydeligt at mærke, at Harry Arnholtz har oplevet en del i sine 50 år som politibetjent.
Og selvom der selvfølgelig er mange hårde oplevelser, så gemmer der sig også mange gode i den lange karriere.
- Noget af det som jeg er mest stolt af at have udrettet, det er når der har været personredninger, der er gået godt, siger Harry Arnholtz.
Tager et år ad gangen
Harry Arnholtz har beskæftiget sig med lidt af hvert i politiet igennem årene, og i dag arbejder han stadig på fuld tid som 72-årig. Han er glad for sit arbejde og har tænkt sig at fortsætte, så længe han stadig har lyst, kompetencer og politiet kan bruge ham.
Med 50 år i tjenesten indskriver Harry Arnholtz sig blandt en meget lille skare politifolk med tilsvarende anciennitet i Danmark.
- Jeg ved fra de mange kolleger, som jeg har sagt farvel til gennem årene, at man ved med sig til, hvornår det er tid til at stoppe. Når du ikke længere gider at stå op om morgenen, smøre din madpakke og køre ude i trafikken, så er tiden kommet. Og så er det med at stoppe, mens legen er god, siger Harry Arnholtz og forsætter:
- Jeg forsætter og har ingen planer om at stoppe i nærmeste fremtid. Jeg synes, at man skal blive ved så længe, man kan og så længe, som man har lyst.
