Fra Høje-Taastrup til Zell am See: Nu kan du rejse fra Lorryland til alperne med ikonisk nattog

Frem til 18. marts kan man tage toget fra Høje-Taastrup til Østrig.

140 passagerer stod fredag klar på Høje Taastrup Station med kufferter og ski for at tage et svensk nattog til Østrig.

Det er nemlig første gang, at den svenske Snälltoget stopper på den danske station for at samle passagerer op, der vil med til Østrig.

Herfra går Snälltogets jomfrurejse via blandt andet Odense og Kolding ned til de østrigske alper.

- Det er både billigere og hurtigere at flyve, men det er mere bekvemt at tage toget, siger Ebbe Asmussen til TV 2 Lorry. Han er en af passagererne, der skal til Zell am See for at stå på ski.

Toget skal fra fredag den 28. januar og frem til den 18. marts køre op mod 600 passagerer ad gangen til skisportsdestinationer i Østrig.

Og selvom en billet koster 1.700, og rejsen dermed formentlig kan klares væsentligt billigere med en flyvetur til alperne, så er der ingen tvivl om, at togturen er den mest klimavenlige løsning.

Og det er med netop dén tanke, at det nu er blevet muligt at tage toget fra Høje-Taastrup til det østrigske skiløjper, hvorfor en række klimaaktivister også mødte op fredag, for at støtte togruten.

- Vi tager med kyshånd imod et hvert initiativ, der går i retning af, at vi transporterer os mere bæredygtigt, og tog er mere bæredygtigt, end hvis vi rutsjede rundt ude på landevejen med dieselbusser, eller hvis vi tog fly, som jo er endnu mere co2-tungt, siger Kjeld Larsen, der er næstformand i Rådet for Bæredygtig Trafik.

Toget afgår hver fredag fra Malmø og lægger blandt andet vejen forbi Høje-Taastrup Station, før det ankommer i de østrigske alper lørdag morgen.

Se TV 2 Lorrys indslag om Snälltoget her:

I dag stod de første skiturister på toget, der har stop i Høje-Taastrup.



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik