Fluffy idé eller fremtiden? Skole til 500 millioner har ingen klasseværelser

Den helt nye skole Læringshuset i Høje-Taastrup Kommune adskiller sig fra de fleste andre skoler - for eksempel har den ingen klasseværelser

I den nye bydel Nærheden i Høje-Taastrup Kommune åbnede i begyndelsen af november en helt ny skole med navnet Læringshuset. En skole til 500 millioner kroner.

Skolen ligner ikke andre skoler, for der benyttes en læringsmetode, som nogle betvivler og kalder "fluffy", men som andre kalder Fremtidens Skole.

Læringshuset åbnede den 3. november.
Læringshuset åbnede den 3. november.
Foto: Peter Boye / TV2 Lorry

I modsætning til de fleste andre skoler har den 15.500 kvadratmeter store skole ingen traditionelle klasseværelser, og undervisningen er i vidt omfang projektbaseret.

Det er den, fordi kommunen begyndte at undersøge, om man med fordel kunne gøre noget ved den måde, eleverne normalt bliver undervist på, og hvor karakterne i Høje-Taastrup traditionelt har ligget i den lavere ende af landsgennemsnittet.

Kommunen lod sig inspirere af skoler i blandt andet England og USA, der har formået at få flere elever til at klare sig bedre.

Resultatet blev det, som kaldes projektbaseret læring. Kort fortalt går det ud på, at eleverne arbejder sammen om at finde en løsning på en konkret problemstilling.

Da 1. klasse lærer om eventyr, hedder projektet: "Hvordan kan vi hjælpe 0. klasserne med at lære en masse eventyr at kende?"

Et projekt skal munde ud i et produkt, som kan være alt fra en videopræsentation til en fysisk genstand.

I 1. klasse vælger nogle at formidle eventyrerne ved hjælp af Lego, mens andre laver skuespil. Og dermed lever de også op til kravet om, at der skal være en autentisk modtager, som altså i dette tilfælde er 0. klasserne.

Læringshuset har også sin helt egen håndboldhal.
Læringshuset har også sin helt egen håndboldhal.
Foto: Peter Boye / TV2 Lorry

For tre år siden besluttede politikerne, at alle kommunens skoler i en vis udstrækning skal arbejde med projektbaseret læring. Fremtidens Skole hedder det. Kommunen fik en donation på 11 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden til at efteruddanne lærerne, og arbejdet gik i gang.

Men ikke alle hilser projekttanken velkommen: da politikerne debatterede den nye undervisningsform i TV2 Lorrys valgdebat, sagde Emil Viskum Rasmussen fra Enhedslisten:

- Jeg er ikke enig i, at der er alt muligt, der underbygger, at det her koncept, skulle virke bedre end ganske almindelig dansk skoletradition. Det er faktisk sådan, at hvis man kigger på alle mulige undersøgelser, så er de danske skolelever generelt dygtigere, end man er i USA, hvor man har hugget det her koncept. Så i stedet, så synes jeg jo, at man skulle prøve at have respekt for den danske skoletradition og de fagprofessionelle, vi har ude i vores kommune. Det er dem, vi skal lytte til og ikke fluffy koncepter fra Californien.

Til det siger afdelingsleder i Læringshuset, Christoffer Cold-Ravnkilde:

- Projektarbejdsformen findes jo også på Aalborg Universitet, og der er er masser, der arbejder projektbaseret. Det er ikke spor fluffy.

Lektor Hans Henrik Knoop fra Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet mener, at den projektbaserede læring er med til at fremme, at børnene bedre husker det, de lærer.
Lektor Hans Henrik Knoop fra Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet mener, at den projektbaserede læring er med til at fremme, at børnene bedre husker det, de lærer.
Foto: Peter Boye / TV2 Lorry

Hans Henrik Knoop er lektor på Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet.

Han vurderer, at langt hovedparten af de danske folkeskoler i mindre grad har prøvet at arbejde med projektbaseret læring ved for eksempel temaforløb, projektuger og lignende, og at omkring hver tredie skole har det som en større del af deres pædagogik.

- Men ikke i den skala som Læringshuset har, siger han.

Hans Henrik Knoop ser flere fordele ved den projektbaserede læring:

- Det er, at du får mere mening i læreprocessen, fordi du ved, du skal bruge det her til noget, fordi du har et projekt.

Og i og med at du bruger det til noget, så vil du også have lettere ved at huske det, du lærer. Fordi vi husker det, vi bruger, og vi glemmer det, vi ikke bruger. "Use it or loose it", som det hedder.

Og så er der det med klasseværelserne... De fleste husker nok timer i folkeskolen, hvor man har siddet og vredet sig på stolen og set frem til at få frikvarter.

I Læringshuset kan hele den enorme bygning bruges i undervisningen. Og når eleverne arbejder med deres projekter er der forskellige steder de kan sidde - eller ligge ned, hvis det føles rarere.

- Hvis du har et miljø, som i Læringshuset, hvor du har mange forskellige hjørner og kroge og typer af rum og typer af møbler, man kan vælge imellem, så kan det understøtte, at eleverne tager mere ansvar for at lære på måder, der er godt for dem, siger Hans Henrik Knoop.

Læringshuset
Foto: Peter Boye / TV2 Lorry

Godt for eleverne - og ikke mindst for drengene, som ifølge Hans Henrik Knoop, har en rekord i de nationale trivselsmålinger. En kedelig en af slagsen kunne man tilføje:

- Der er et sted, hvor drengene klarer sig klart bedre end pigerne, og det er på kedsomhed. De lykkes med at kede sig på hvert eneste klassetrin fra 3. til 9. klasse. Suverænt foran pigerne.

For skoleleder Casper Madsen har Læringshuset en vigtig mission:

- Vi skal have nogle elever, som synes, det er rigtig, rigtig fedt at gå i skole, og som ikke vil hjem, når skoledagen slutter. Så er vi lykkedes, siger han.

Skoleleder Casper Madsens håber, at Læringshusets elever bliver så glade for at gå i skole, at de ikke vil hjem, når skoledagen er forbi.
Skoleleder Casper Madsens håber, at Læringshusets elever bliver så glade for at gå i skole, at de ikke vil hjem, når skoledagen er forbi.
Foto: Peter Boye / TV2 Lorry