Et lille bistik forandrede Flemmings liv for altid: Skal ligge ned resten af livet

Flemming Nørring er den eneste i Danmark, der ligger permanent på en mavebåre. Men det stopper ham ikke fra at leve livet. Han har sat flere rekorder og har senest kørt med i Royal Run.

Tyve smøger.

Det var, hvad Flemming Nørring som 15-årig fik for at køre med i bilen.

Det var en tirsdag. Den 30. september 1986. Og så var det en af de få sensommerdage, hvor solen stadig står højt på himlen.

quote Jeg fik lov til at leve. Og livet er større end en kørestol.

Flemming Nørring

Han havde lovet en pædagog at hjælpe med at hente en pakke hundefoder i nabobyen.

En tjeneste, der nær endte med at koste ham den ultimative pris.

Et bistik fik nemlig chaufføren til at miste herredømmet over bilen, som kørte ud i grøften og ramte et træ.

Flemming Nørring er, sammen med hunden Linka, besøgsven på plejehjem for demente. - Der er ikke noget federe end at se en dement, der sidder i sin egen verden, live helt op og begynde at plapre om dengang, de selv havde hund, siger han.
Flemming Nørring er, sammen med hunden Linka, besøgsven på plejehjem for demente. - Der er ikke noget federe end at se en dement, der sidder i sin egen verden, live helt op og begynde at plapre om dengang, de selv havde hund, siger han.

Men selv om ulykken betyder, at Flemming Nørring aldrig kommer til at gå igen, ser han hændelsen som en gave.

-  Jeg fik lov til at leve. Og livet er større end en kørestol, siger han.

- Det er ikke dine ben, der spiser og smager. Eller oplever. Det er ikke dine ben, der hører en plade. Det er dit hoved.

Hvad betyder det at være mavebårebruger?

Danmarks første mavebårebruger

Flemming Nørring brækkede ryggen dengang for 35 år siden. Og 14 dage efter fik han beskeden om, at han aldrig ville komme til at gå igen og måtte sidde i kørestol resten af sine dage.

Igennem årene der fulgte tog skaderne - og derved også operationerne - imidlertid til. Flemming Nørring fik nemlig tryksår af at sidde i kørestolen.

quote Jeg har altid brugt andres mistro som energi til at vise, at jeg godt kan. Jeg skal nok selv bestemme, hvad jeg kan og ikke kan.

Flemming Nørring

Og efter flere år med indlæggelser fik han besked fra lægen om, at han risikerede at få amputeret sine ben på grund af de graverende skader, kørestolen fremover potentielt kunne forvolde.

Det fik ham til at tage valget om udelukkende at bruge mavebåren. Og således blev han Danmarks første permanente mavebårebruger.

Jeg skal nok selv bestemme, hvad jeg kan og ikke kan

Alligevel insisterer han på at gøre alt det, der er muligt - og nogle gange også det, der er umuligt - selv.

- Så længe mit hoved fungerer, giver jeg ikke op, siger han.

Seks uger efter ulykken deltog han i OL i Tøjpåklædning. Og det er måske noget af det, der er allermest kendetegnende for Flemming Nørrings liv.

Han nægter at give op.

- Jeg har altid brugt andres mistro som energi til at vise, at jeg godt kan. Jeg skal nok selv bestemme, hvad jeg kan og ikke kan. Det behøver jeg ikke folk til at fortælle mig.

Flemming Nørring har sat hele to rekorder, der er optaget i Guinness Rekordbog. Derudover har han løbet broløb, DHL-stafetter og i år løb han tilmed Royal Run.
Flemming Nørring har sat hele to rekorder, der er optaget i Guinness Rekordbog. Derudover har han løbet broløb, DHL-stafetter og i år løb han tilmed Royal Run.

Otte år efter ulykken - i 1994 - satte han tilmed en rekord, da han blev optaget i Guinness Rekordbog, som den første på mavebåre til at køre en længere strækning på to hjul.

Samme år kørte han op i Rundetårn, og i 1995 kørte han den rute, der normalt tilbagelægges på cykel i Sjælland Rundt.

Siden er det blevet til flere DHL-løb og senest et Royal Run i 2021.

- Jeg laver alle de her vanvittige ting på mavebåre for at illustrere, at du kan, hvad du vil, forklarer han.