5 du skal prøve: Prøv fem vandreture for enhver kondi

I sommerserien "5 du skal prøve" vil fem lokale eksperter guide dig til de bedste og mest unikke smage og oplevelser her i Lorryland. I denne guide bliver du introduceret til fem, fede vandreture.

Pandemien covid-19 bragte ikke meget godt med sig, men én ting hittede markant hos danskerne. 

Og det var at trække i gummisko og trave en tur. Meget andet kunne man faktisk heller ikke i nedlukningsdagene. 

Derfor fik rigtig mange af os smag for at høre gruset knase under sålerne, tælle kilometer på telefonens triptæller og mærke naturen og roen. 

En af dem, der for alvor blev ramt af vandre-hypen er Katja Normand fra Brøndby. 

Siden marts 2020 har hun tilbagelagt flere tusind kilometer og testet stort set alle kendte og ukendte vandreruter i Danmark. 

Katja Nordmand dyrker endda såkaldt ekstremvandring, hvor hun fra Vedbæk gik en Mammutmarch på 100 kilometer på 24 timer.

- Det var det vildeste. De første 40 kilometer går man, fordi det er hyggeligt. Men de sidste 60 kilometer er på viljen. Efter 63 kilometer gik vi kolde, fik diarre og kastede op. Men så fyldte vi os med mad og elektrolytter (salte, som hjælper med at genoprette væskebalancen, red.) og så gik vi videre. Dagen efter faldt alt hud af min lilletå, og det gjorde neglen også, fortæller Katja Normand. 

Katja Normand
Foto: United Production/DR

Og hvis du synes, hun ser lidt bekendt ud, er det fordi Katja Nordmand har deltaget i denne sæson af Alene i Vildmarken på DR. Der lykkedes det hende og veninden Katrine Berg at blive i ødemarken i 18 døgn. 

Nu er Katja Normand gravid, men det stopper hende ikke fra at vandre. Heller ikke når hendes datter er født. 

- Jeg er lige nu i gang med at undersøge, om jeg kan gå noget af Caminoen med  en baby. Men ellers skal vi i hvert fald gå noget af Gendarmstien igen. Og Kyststien ved Feddet i Faxe. 

Men som sagt har Katja Normand travet det mest af Lorryland og Danmark tyndt, så her kommer hendes fem bud på de flotteste, mest dragende og anderledes vandreture, som du kan kaste dig over denne sommer. 

I anbefalingerne kommer Katja Normand også med en række tips til en bedre vandretur. Blandt andet, at man skal drikke ekstra vand, når det blæser. 

Fem vandreruter du skal prøve

1

Furesøen rundt - 21 km

2

Høje-Taastrup Maratonring - 7, 10, 21, 30 og 42 km

3

Troldejagt på Vestegnen - 40-50 km

4

Amarminoen - 27 km

5

København til Helsingør - 45 km