Romalejre: Politikerne vil se på lovgivningen

Hverken politi eller kommune kan gøre noget ved romalejre i grønne områder. Nu er flere partier imidlertid klar at se på lovgivningen.

I sommerhalvåret dukker mange midlertidige lejre op. Her bor udenlandske hjemløse, som overnatter i parker og på gader i hovedstadsområdet.

Mange af lejrenes beboere er tilrejsende, udenlandske hjemløse. Det viser en ny optælling foretaget af organisationen Projekt Udenfor og Københavns kommune. 

Da de udenlandske hjemløse er fra andre EU-lande, er det svært at dæmme op for problemet, når naboer til lejrene føler sig generet af store mængder skrald og uhumske forhold.

Flere politikere vil imidlertid se på, om der kan gøres noget ved problemet gennem lovgivningen, det skriver Jyllands-Posten. 

Hos Dansk Folkeparti, vil man nu undersøge, om man kan gøre det ulovligt at sove på gaden, lyder det fra retsordfører Peter Kofod Poulsen til Jyllands-Posten.

Efter TV 2 Lorry i sidste uge fortalte om en ulovlig romalejr på en parkeringsplads ved Køge Bugt Strandpark i Hvidovre, er det strømmet ind med henvendelser om andre lejre. Blandet andet på Sydhavnstippen i København.

Også Venstres medlem af Retsudvalget Britt Bager er klar til at kigge på loven.

 - Hvis der ikke er hjemmel i lovgivningen, så må vi sørge for, at der bliver det. Romalejre hører ikke hjemme i Danmark. Men vi skal finde en balance, så vi ikke begynder at drive klapjagt på hjemløse, siger hun til Jyllands-Posten.

Hos SF og Radikale Venstre afviser man heller ikke at se på, om det skal være lettere for politiet at fjerne romaer fra gaderne. 

I en hjemløselejr på Sydhavnstippen så der sådan her ud i sidste uge, da TV 2 Lorry var forbi.
I en hjemløselejr på Sydhavnstippen så der sådan her ud i sidste uge, da TV 2 Lorry var forbi.

 

Politiet kan godt give bøder, hvis de udenlandske hjemløse slår sig ned i grønne områder. Men det er ikke ulovligt at sove på gaden. Det har det ikke været siden 2014. 
Politiet kan godt give bøder, hvis de udenlandske hjemløse slår sig ned i grønne områder. Men det er ikke ulovligt at sove på gaden. Det har det ikke været siden 2014. 

 

Mange naboer til hjemløselejrene føler sig utrygge og generet af de store mængder skrald, som lejrene ofte medfører.
Mange naboer til hjemløselejrene føler sig utrygge og generet af de store mængder skrald, som lejrene ofte medfører.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik