Lejre: Massiv kritik af bosted for hjemløse

Roskilde Hjemmet i Lejre, som er et forsorgshjem for hjemløse, får kritik for at være både uhumsk og nedslidt. Det er så slemt, at beboerne bliver syge af at bo der.

Indeklimaet på Roskilde Hjemmet i Lejre har det ikke for godt. Hjemløseorganisationen SAND har foretaget prøver på stedet og har fundet skimmelsvamp.

Også Socialtilsynet har påpeget det dårlige indeklima, der gør beboerne syge, det viser en aktindsigt, som TV 2 Lorry har fået i forholdene på Roskilde Hjemmet.

SAND fortæller, at flere hjemløse har berettet om åndedrætsbesvær og eksem, mens de har boet på Roskilde Hjemmet.

Diktatorisk forstander

Men det er ikke kun de nedslidte bygningerne, den er gal med. Også forstander Per Hans Viinblad Thuesen bliver kritiseret. Han styrer stedet diktatorisk, lyder det fra tidligere medarbejdere og beboere på Roskilde hjemme i Lejre. Forstanderen har dog ikke ønsket at lade sig interviewe.

TV 2 Lorry har været i kontakt med tidligere medarbejdere på stedet, som fortæller at medarbejderne flygter fra Roskilde Hjemmet.

- Inden for det sidste år har der været i omegnen af 16 opsigelser, hvoraf nogle har været fyringer af ukendte grunde, sådan lyder det i en mail fra en tidligere medarbejder.

Også blandt beboerne ses en stor udskiftning. I år er over 50 beboere blevet smidt ud. Når beboerne bliver smidt på gaden, har de ikke mulighed for at klage. TV 2 Lorry har tidligere fortalt historien om 22-årige Steffen Madsen, der blev smidt ud, du kan se hans historie i linket herunder.

Planer om udvidelse trods kritik

Forsorgshjemmet huser til daglig 45 hjemløse, og nu er der planer om at udvide stedet, på trods af Socialtilsynet har påtalt flere forhold heriblandt det dårlige indeklima.

- Flere får hoste, mens de opholder sig i tilbuddet. Vinduerne er utætte og det er alt for let at lave indbrud på værelserne udefra. Det hele virker trist og forfaldent, sådan lyder det i en rapport fra Socialtilsyn Øst.

I 2016 skal Roskilde Hjemmet i samarbejde med Region Sjælland udvides og renoveres for 44 mio. kr., men Hjemløse organisationen SAND mener, at det er en dårlig idé, at renovere på stedet, i stedet bør det rives ned, lyder det.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik