Valg i Hillerød: Højere skat og omstridte byggerier har splittet de store partier

Byudvikling, skat og minimumsnormeringer kan komme til at spille en rolle ved kommunalvalget den 16. november 2021 i Hillerød Kommune.

En spinkelt forspring til den siddende borgmester er præludiet for valgkampen i Hillerød Kommune, hvor borgmesterposten ved de seneste valg er skiftet mellem blokkene.

Nu bliver spørgsmålet, om rød blok kan udnytte momentum og lægge yderligere afstand til den nuværende opposition. 

Hvad er der på spil?

Borgmesterposten er som udgangspunkt på højkant.

Blot et enkelt mandat skiller rød og blå blok i Hillerød Kommune, hvor det handler om at kunne tælle til 14.

Borgmester:

Kirsten Jensen (S)

1. viceborgmester:

Klaus Markussen (V)

2. viceborgmester:

Peter Lennø (V)

* Lars Ole Skovgaard Larsen er skiftet fra Venstre til Dansk Folkeparti i løbet af perioden
** Peter Lennø er skiftet fra Dansk Folkeparti til Venstre i løbet af valgperioden


Hvem er favoritten og hvorfor?

Noget tyder dog på, at Kirsten Jensen og Socialdemokratiet atter får en periode på magten i den nordsjællandske slotsby.

  • De nationale meningsmålinger peger på fremgang til de fleste partier i rød blok, mens især Venstre står til drøje vælgerhug. Smitter tendenserne bare en smule af i Hillerød, vil Kirsten Jensen og co. lægge yderligere afstand til de blå.
  • Radikale Venstre har modsat sidste valg allerede nu afsløret, hvem de peger på som borgmester. Kirsten Jensen kan således regne med de radikale mandater på valgnatten.
  • Kirsten Jensen fik ved sidste valg omkring 15 procent af alle afgivne stemmer - uden at være borgmester. Denne gang har hun også mulighed for at udnytte, at hun har haft en borgmesterplatform til at profilere sig over for vælgerne - og det kan give et ekstra godt valg. 
  • I den røde lejr finder man også den populære spidskandidat fra Enhedslisten, Tue Tortzen og den lokale ildsjæl Søren Lerche fra SF, der kan sikre venstrefløjen i rød blok fine valg.


Hvem er førsteudfordreren, og har han en chance?

Venstre og Klaus Markussen skal sammen med resten af blå blok i princippet blot lande et enkelt mandat mere i forhold til 2017. Det kan godt lade sig gøre, men der er visse udfordringer ved det.

  • Venstre står selv skidt i meningsmålingerne nationalt, ligesom sagen om Hillerød Forsyning, hvor Klaus Markussen lige nu er formand, kan trække spor ind i valgkampen. Det er dog uvist, hvor meget borgerne reelt går op i sagen, og samtidig var det en socialdemokrat, der var formand, da aftaler om høje direktørlønninger og bil-aftaler blev indgået.
  • De øvrige partier i blå blok har også deres at se til. De Konservatives udgangspunkt er blot ét enkelt mandat, og nu skal en ny spidskandidat forsøge at ride med på den landspolitiske fremgang. Samtidig genopstiller stemmeslugeren Mette Thiesen ikke for Nye Borgerlige, mens DF har det svært på landsplan.
  • På plussiden skal det dog fremhæves, at tidligere verdensmester i moderne femkamp og OL-deltager Pernille Svarre har valgt at stille op til byrådet for Venstre. Også den tidligere borgmester i Skævinge Kommune, Ole Roed Jakobsen, er kandidat for Venstre efter en pause på 11 år fra lokalpolitik.
  • Samtidig må det formodes, at nogle af de 750 stemmer, der blev “spildt” på Liberal Alliance i 2017, kan gøre mere gavn i det ene borgerlige valgforbund denne gang.

Hvilke temaer kommer til at fylde i valgkampen?

Hvad med sagen om Hillerød Forsyning?

Det er uklart, hvor meget skandale-sagerne reelt optager borgerne i byen.

Det er også svært at se for sig, at Venstre og Socialdemokratiet skulle bruge møgsagerne som skyts mod hinanden, da begge parter har haft formandsposterne i perioden for den kritiserede omgang med penge.

Måske den fremtidige indretning af selskabet kan kaste forskellige holdninger af sig.


Hvordan gik det ved valget i 2017?

Socialdemokraten Kirsten Jensen genvandt borgmesterposten ved det seneste valg, hvor Det Konservative Folkeparti de fire foregående år havde siddet på magten.

  • Det gjorde Kirsten Jensen ved at lave en aftale med Venstre, som egentlig havde fået flest stemmer og flest mandater i byrådet. I medgift for at bakke op om Socialdemokraten som borgmester fik Venstre flest udvalgsformandsposter.

Hvem blev de største stemmeslugere ved valget i 2017?

Antal stemmer
1. Kirsten Jensen (S) 15,4% af alle afgivne stemmer 4.384
2. Klaus Markussen (V) 3.425
3. Mette Thiesen (NB) 826
4.Tue Tortzenen (EL) 611
5. Dorte Melgaard (K) 596


Hvordan har byrådet fordelt pengene i de seneste års budgetter?


Hvem har indgået valgforbund?

Der er indgået fire valgforbund i Hillerød Kommune:

  • Socialdemokratiet, Radikale Venstre
  • Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance
  • SF, Enhedslisten
  • Dansk Folkeparti, Venstre


Hvad betyder valgforbund og konstituering?

Valgforbund:

Når to eller flere partier går sammen i et valgforbund, tæller gruppen som ét parti, når stemmerne skal omsættes til mandater.

Overskydende stemmer kan puljes og tilsammen skaffe valgforbundet et mandat - eller et ekstra mandat.

Hvert parti kan kun indgå ét valgforbund. Valgforbund indgås typisk mellem lister og partier, der står hinanden politisk nær, men de er ikke forpligtet til at støtte hinanden, når der skal findes flertal bag en borgmester.


Konstituering:

Når valgresultatet er kendt på valgaftenen og valgnatten, vil de forskellige borgmesterkandidater forsøge at finde et flertal blandt de øvrige partier. Hvis ét parti alene har flertal, kaldes det absolut flertal. Når en borgmesterkandidat har fundet flertal, vil parterne typisk underskrive en konstitueringsaftale.

En konstitueringsaftale er ikke juridisk bindende og kan ikke håndhæves. Kommunalbestyrelsens konstituering sker på det konstituerende møde, der som regel finder sted et par uger efter valget. Her vælges blandt andet borgmester, viceborgmestre og udvalgsformænd.



Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet og TV 2 Lorry

Hvad med de andre partier?


Forudsigelsen:

Rød blok får flertal, og Kirsten Jensen konstituerer sig bredt som borgmester med blandt andet opbakning fra Venstre.




Sådan har vi gjort

TV 2 Lorry har skrevet denne analyse på baggrund af research, en lang række skriftlige kilder og samtaler med en stribe af kilder med kendskab til de politiske forhold i kommunen.  

’Er du i tvivl om, hvem du skal stemme på til kommunalvalget? Her kan du møde spidskandidaterne fra Hillerød Kommune i TV 2 Lorrys valgdebat. De diskuterer de vigtigste emner fra Hillerød Kommune. Velkommen til Debat under uret.’

Her er kandidaterne i Hillerød Kommune:


Valgforbund:

  • Socialdemokratiet, Radikale Venstre
  • Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance
  • SF, Enhedslisten
  • Dansk Folkeparti, Venstre


Liste A - Socialdemokratiet

Kirsten Jensen

Thomas Brücker

Louise Colding

Susanne Due Kristensen

Jamil Cheheibar

Mie Lausten

Vivi Wøldike

Mathilde Clauson-Kaas

Mustafa Adham

Niels Nedergaard

Jens Græsted

Emil Colding Sørensen

Ingo Hvid

Heidi Liljedahl

Kenneth Østed

Nanna Kjær

Peder Bisgaard


Liste B - Radikale Venstre

Christina Thorholm, Nødebo

Jørgen Suhr, Hillerød Vest

Charlotte Kaufmanas, Hillerød Øst

Mette Grønvaldt, Hillerød Øst

Anne Lintrup, Hillerød C

Lasse K. Rasmussen, Bendstrup


Liste C - Det Konservative Folkeparti

Peter Ingemann Bentsen

Nikolaj Frederiksen

Stine Østlund

Christoffer Lorenzen

Kate Horsbøl

Jonas Lyberg Kofod

Lars Bennetzen

Jannick Holm

Lars W. Hansen

Brian Nedergaard

Anders Theisen

Manuel Vigilius

Niels Bang-Ebbestrup

Henrik Taankvist

Anni Nielsen

Poul Rohlin Nielsen


Liste D - Nye Borgerlige

Morten Bille

John S. Falch

Martin Vinther

Kenn Hadberg


Liste F - SF

Lars Elbrandt

Janne Lunding Olsen

Mads Munk Hansen

Rasmus Alexander Meyer

Flemming Thornæs

Rikke Macholm

Michael Liesk

Silje Brynildsen

Søren Lerche

Laila Dall

Peter Langer


Liste I - Liberal Alliance

Elisabeth Stieper Tofte

Ulrik Ringgaard Mathorne

Martin Plambæk


Liste K - Kristendemokraterne

Henrik Forsberg


Liste O - Dansk Folkeparti

Lars Ole Skovgaard Larsen

Jette Juul

Henning Westermann


Liste V - Venstre

Klaus Markussen, Hillerød

Dan Riise, Skævinge

Peter Frederiksen, Uvelse

Annette Rieva, Alsønderup

Øzgen Yücel, Hillerød

Hanne Kirkegaard, Hillerød

Thomas Elong, Hillerød

Ole Roed Jakobsen, Meløse

Louise Diamant, Hillerød

Dragan Popovic, Hillerød

Pernille Svarre, Alsønderup

Frederik Bang, Hillerød

Peter Lennø, Hillerød

Mathias Skarby, Nørre Herlev

Camilla Kerlauge, Hillerød

Ole Stark, Harløse

Thomas Petersen, Hillerød

René Hamberg, Hillerød

Jens Estrup, Ullerød

René Christensen, Hillerød

Lorna Birgitte Rudd, Nødebo

Sven Lynge, Store Lyngby

Torben Rønne Petersen, Gørløse


Liste Æ - Frihedslistenhill

Bjarne Holm


Liste Ø - Enhedslisten

1. Tue Tortzen

2. Sabri Yilmaz

3. Anne Mette Isabel Nielsen

4. Hildur Johanson

5. Karl Erik Rasmussen

_

_