Spritbilist bragede ind i hus, hvor beboere lå og sov

En kvinde er blevet anholdt for spritkørsel, efter at hun natten til onsdag kørte ind i et hus i Hillerød.

Beboerne i et hus på krydset af Funkevej og Jagtvej i Hillerød fik nok noget nær deres livs chok, da en bilist natten til onsdag bragede ind i huset, mens de lå og sov.

Bag rattet i bilen sad en 30-årig kvinde fra lokalområdet, og hun mistede omkring klokken 1 i nat herredømmet over sit køretøj, som derfor bragede igennem en hæk og videre ind i facaden på det gule hus.

En spritbilist kørte natten til onsdag ind i det gule hus, mens beboerne lå og sov.
En spritbilist kørte natten til onsdag ind i det gule hus, mens beboerne lå og sov.
Foto: Google Street View

Heldigvis kom ingen til skade, men efterfølgende blev kvinden anholdt, sigtet for spirituskørsel, oplyser Nordsjællands Politi til TV 2 Lorry.

Den 30-årige bilist skulle dog først en tur forbi skadestuen.

- Der er ikke sket personskade, men normalt bliver folk tilset på hospitalet efter færdselsuheld, forklarer vagtchef Henrik Thelin.

Beboerne, der lå og sov i kælderetagen vågnede ved, at det regnede med glasskår
Beboerne, der lå og sov i kælderetagen vågnede ved, at det regnede med glasskår
Foto: Local Eyes

Regnede med glasskår

Hvor meget huset har taget skade af sammenstødet, har vagtchefen ikke overblik over, men han kan fortælle, at der er blevet knust nogle ruder i kælderetagen, hvor to af husets beboere lå og sov.

- De vågner ved det store brag, og at der regner glasskår ned over dem, mens de ligger og sover. Det er heldigvis ikke noget, der sker så tit, men det er da klart, at det er en ubehagelig måde at blive vækket på, siger Henrik Thelin.

Spritbilisten bragede først gennem hækken og videre ind i huset.
Spritbilisten bragede først gennem hækken og videre ind i huset.
Foto: Local Eyes

Udover sigtelsen for spirituskørsel er den 30-årige kvinde også blevet sigtet for at forårsage færdselsuheldet.

Den 30-årige kvinde blev anholdt efter færdselsuheldet.
Den 30-årige kvinde blev anholdt efter færdselsuheldet.
Foto: Local Eyes

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik