Nyt overfald ved S-togsstation: 16-årig tævet ved højlys dag

Politiet efterlyser to unge mænd med udenlandsk udseende.

Overfaldet skete tæt på Hillerød Station. Foto: Torben Klint/Ritzau Scanpix

En 16-årig ung mand blev mandag eftermiddag overfaldet tæt på Hillerød Station. 

Det oplyser Nordsjællands Politi i døgnrapporten tirsdag formiddag.

Læs også Voldsoffers advarsel gik viralt – nu er 17-årig anholdt for gruppeoverfald

Den 16-årige kom mellem klokken 14.30 og 14.45 gående ad stisystemet mellem Søndre Jernbanevej og Vibekevej i retning mod Hillerød Station. 

Artiklen fortsætter efter kortet...

Her gik han forbi to andre unge mænd, der ifølge døgnrapporten “kommenterede den 16-åriges måde at gå på.” 

Herefter slog den af de unge mænd den 16-årige med “flere knytnæveslag”. 

De to unge mænd løb herefter fra stedet. 

Signalement

Nordsjællands Politi har udsendt følgende signalement på de to unge mænd:

 

Mand A

  • Udenlandsk af udseende
  • Cirka 17-18 år
  • Cirka 180-185 centimeter høj
  • Almindelig af bygning med skægstubbe. 
  • Han var iført sort jakke, sort hættetrøje der dækkede for ansigtet, sorte bukser og sorte sko. 

 

Mand B

  • Udenlandsk af udseende
  • Cirka 17-18 år
  • Cirka 180-185 centimeter høj
  • Almindelig af bygning
  • Iført sort hættetrøje, der dækkede for ansigtet, sorte bukser, og sorte sko.

TV 2 Lorry har den seneste tid berettet om flere tilfælde af vold og overfald på togstationer. 

Læs også Nyt gruppeoverfald på togstation – ung mand sparket flere gange i hovedet

En 23-årig mand fra Roskilde blev forrige søndag morgen udsat for et voldeligt overfald, da han opholdt sig i en glasventesal på en perron på Roskilde Station.

Det skete blot få dage efter et andet voldeligt gruppeoverfald, som fandt sted på S-togsstationen i Albertslund.

Læs også Lars fik tæsk da han stoppede overfald: "Jeg vil gøre det igen"

Her blev den 17-årige Marcus Alexander Aroli overfaldet af flere unge fra en større gruppering, som tildelte ham knytnæveslag og spark og forsøgte at skubbe ham ned på skinnerne.

01:33

17-årige Marcus Alexander Aroli blev en fredag midt i februar overfaldet af en gruppe unge på Albertslund Station. Foto: TV 2 Lorry Foto: TV 2 Lorry

Luk video

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik