Udslip på Novo: "Det var ikke så slemt, som det lyder"

Flere politietbiler afspærrede mandag aften et område ved Novo Nordisks anlæg i Brennum Park i Hillerød.

Opdatering klokken 06.45:
Redningsberedskab fra Frederiksborg Brand og Redning arbejdede på stedet frem til kl 24 mandag aften, oplyser den vagthavende indsatsleder, Ole Hermansen, til TV 2 Lorry tirsdag morgen. - Det var ikke så slemt, som det lyder. Vi skulle naturligvis iføres kemidragter, men der var tale om et basisk stof, der var løbet ud i gårdspladsen, så der var ikke fare på færde, siger Ole Hermansen.

Nordsjællands politi har mandag aften afspærret et område ved Novo Nordisk i Hillerød.

- Vi har fået anmeldelse om et spild af en eller anden art, men ved ikke hvad det er, forklarer vagtchefen hos Nordsjællands Politi til TV 2 Lorry,

Politiet har derfor valgt at afspærre området omkring Novo Nordisk faciliteter i den nordsjællandske by, så folk der måtte bevæge sig rundt i området ikke kan komme for tæt på.

Ifølge vagtchefen er der tale om et spild udendørs, og mandskab fra Frederiksborg Brand og Redning er på stedet for at finde ud af, hvilket stof, der er tale om, og hvordan det i givet fald skal fjernes.

- Vi ved nu, at der er tale om et basisk stof, der er spildt lige ved en dør. Syv personer, der var inde i bygningen blev i den anledning bedt om at forlade den, fortæller vagtchefen.

Han siger videre, at politiet efter kort tid kunne rykke deres afspærring helt ind på Novos område i Brennum Park, og at den anslåede mænge materiale, der er spildt, er på cirka 50 liter.

Når Frederiksborg Brand og Redning har fået fjernet det basiske materiale, ophæves afspærringen af området.

Vagtchefen understreger, at der ikke er risiko for eventuelle naboer eller forbipasserende.

Politiet afspærrede først et større areal, men det kunne hurtigt indsnævres, så afspærringen kun gjaldt Novos eget område.
Politiet afspærrede først et større areal, men det kunne hurtigt indsnævres, så afspærringen kun gjaldt Novos eget område.
Foto: Presse-fotos.dk

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik