Milliardforhandlinger giver nyt håb for Hillerødmotorvejen

Politikerne skal snart sætte penge af til fremtidens motorveje og jernbaner. Færdiggørelsen Hillerødmotorvejen har været på tegnebrættet i 50 år.

Svend Pedersen pendler hver dag til sin entreprenørvirksomhed HHM i Hillerød. På vej til arbejde får han ofte en tilbagevendende tanke, når han når til det sted, hvor Hillerødmotorvejen stopper og bliver til motortrafikvej. 

Det er i Allerød 13 kilometer fra Hillerød.

- Mange gange har jeg tænkt: Hvorfor hedder den Hillerødmotorvejen?  Den burde hedde Allerødmotorvejen! Det kan man selvfølgelig godt sidde og lidt grine over. Men jeg tænker ofte: Hvor er det ærgerligt, at man ikke kan finde pengene til noget så simpelt, siger Svend Pedersen.

Svend Pedersen som, er ejer og direktør i Hillerød virksomheden HHM, undrer sig over at Hillerødmotorvejen hedder netop Hillerødmotorvejen. Han mener, at Allerødmotorvejen var et mere passende navn, når nu motorvejen stopper i Allerød.
Svend Pedersen som, er ejer og direktør i Hillerød virksomheden HHM, undrer sig over at Hillerødmotorvejen hedder netop Hillerødmotorvejen. Han mener, at Allerødmotorvejen var et mere passende navn, når nu motorvejen stopper i Allerød.

Forhandlinger om milliarder tænder nyt håb

Men nu er der fornyet håb for Svend Pedersen og alle de andre pendlere, der ønsker Hillerødmotorvejen færdiggjort.  

quote Jeg tror, vi skal bede om, at der bliver mere balance i den måde vi investerer i infrastruktur i Danmark. Det er Hovedstadsområdet, der mangler. Det er her, der er mest trængsel. Det må være vores tur nu!

Hillerøds borgmester, Kirsten Jensen (S)

Indenfor cirka en måned skal Folketingets transportordførere indlede forhandlingerne om en ny stor infrastrukturaftale. Det er den aftale, hvor det besluttes, hvilke veje og jernbaner, der skal bygges i de kommende år. Hillerødsborgmester, Kirsten Jensen (S), er ikke i tvivl om, at hendes partifæller i regeringen bør prioritere Hillerødmotorvejen, der har været på tegnebrættet siden sidst i 60’erne.

- Vi har været klar i 40-50 år! Der er rigtig gode argumenter for det. Det vil spare folk en masse tid. Når vi lægger al den tid sammen, som folk spilder i dag, så svarer det til, at der - samfundsmæssigt - bliver tabt rigtig mange penge, siger Kirsten Jensen til TV 2 Lorry. 

Ifølge Hillerøds borgmester, Kirsten Jensen, giver  det - ud fra en samfundsøkonomisk betragtning - rigtig god mening at bygge Hillerødmotorvejen færdig.
Ifølge Hillerøds borgmester, Kirsten Jensen, giver det - ud fra en samfundsøkonomisk betragtning - rigtig god mening at bygge Hillerødmotorvejen færdig.
Foto: Niels Knuth - TV 2 Lorry

700.000 timer pr. år spildt

Den strækning, der mangler, koster lige under en milliard kroner. Til gengæld kan de op til 40.000 bilister, der hver dag bruger vejen, spare op til seks minutter per tur. Ifølge Transportministeriets beregninger giver det en samlet tidsbesparelse på over 700.000 timer om året.

Det er altså transportminister Benny Engelbrecht (S), der sidder for bordenden, når forhandlingerne starter. Han vil selvfølgelig ikke på forhånd lægge sig fast på, hvor forhandlingerne  lander, men han er bestemt ikke afvisende overfor projektet.

- Der er rigtig mange gode projekter. Hillerødmotorvejen er et af dem, der ligger allerbedst samfundsøkonomisk. Derfor er det selvfølgelig et rigtig spændende og godt projekt, siger Benny Engelbrecht til TV 2 Lorry. 

Transportminister Benny Engelbrecht vil ikke lægge sig fast på enkelte projekter endnu, men siger, at han synes, at Hillerødmotorvejen er et spændende projekt.
Transportminister Benny Engelbrecht vil ikke lægge sig fast på enkelte projekter endnu, men siger, at han synes, at Hillerødmotorvejen er et spændende projekt.
Foto: Niels Knuth Winterfeldt/TV 2 Lorry

Regnestykket går op

Mogens Fosgerau, som er professor i transportøkonomi på Københavns Universitet, har set på de samfundsøkonomiske konsekvenser af Hillerødmotorvejen for TV 2 Lorry. 

Han er enig med transportministeren i, at projektet er en god investering.  Det skyldes blandt andet, at det forventes, at projektet vil betyde, at der kommer flere biler. Det giver flere penge I statskassen i registrerings- og brændstofafgifter. 

En ny og bedre vej vil også give besparelser på grund af færre uheld og mindre støj. Selvom der også vil komme lidt mere forurening, giver vejen overskud i det samlede regnestykke. 

Den helt store gevinst skyldes at trafikanterne sparer en masse tid: Det betyder, at de kan arbejde mere og dermed betale mere i skat.

-  Hvis man gør det samlede regnestykke op, vinder samfundet netto tre milliarder. Det er ret meget i forhold til investeringen på en milliard, siger Mogens Fosgerau.

Ifølge Mogens Fosgerau, som er professor i Transportøkonomi på Københavns Universitet, vil det give samfundet et samlet overskud på tre milliarder, at investere i Hillerødmotorvejen.
Ifølge Mogens Fosgerau, som er professor i Transportøkonomi på Københavns Universitet, vil det give samfundet et samlet overskud på tre milliarder, at investere i Hillerødmotorvejen.

Borgmester: Kør gravkøerne ud 

Ifølge Hillerøds borgmester , Kisten Jensen, er alle de nødvendige undersøgelser lavet, ligesom broerne på strækningen er bygget til at kunne rumme udvidelsen. 

- Bare kom i gang, vi er parate. Lav en anlægslov og så ud med gravkøerne, siger hun. 

Her i Allerød, 13 kilometer fra Hillerød, stopper Hillerødmotorvejen.
Her i Allerød, 13 kilometer fra Hillerød, stopper Hillerødmotorvejen.

DI: Køer duer ikke

Dansk industri mener også, at regeringen bare skal trykke på knappen.

- Det duer ikke, at folk holder i kø her. De skal ud og lave vækst og skabe værdier på arbejdspladserne siger, Peter Lanng Nielsen, som er formand for DI Hovedstaden.

Ifølge Peter Lanng Nielsen bør politikerne komme i gang med udvidelsen så hurtigt som muligt.
Ifølge Peter Lanng Nielsen bør politikerne komme i gang med udvidelsen så hurtigt som muligt.

Vejen var allerede aftalt

Historien har dog vist projektets tilhængere, at man skal passe på med at glæde sig for tidligt. For to år siden lavede den forrige regering en infrastrukturaftale, ligesom den politikerne nu skal i gang med at forhandle. 

Dengang blev der faktisk sat penge af til at lade Hillerødmotorvejen gå helt til Hillerød. Men da den nuværende socialdemokratiske regering kom til, rev de den gamle infrastrukturaftale over. Så nu skal transportordførerne altså igen til forhandlingsbordet. For at se om de kan blive enige om at prioritere projektet – blandt landets øvrige mange trafikprojekter –  endnu engang.

- Jeg tror, vi skal bede om, at der bliver mere balance i den måde, vi investererer i infrastruktur i Danmark. Det er Hovedstadsområdet, der mangler. Det er her, der er mest trængsel. Det må være vores tur nu, siger Hillerøds borgmester, Kirsten Jensen. 

Den tidligere regering har allerede sat penge af til udvidelsen af Hillerødmotorvejen en gang. Men da den nye regering kom til, skrottede de den gamle regerings aftale.
Den tidligere regering har allerede sat penge af til udvidelsen af Hillerødmotorvejen en gang. Men da den nye regering kom til, skrottede de den gamle regerings aftale.


Hillerødmotorvej til Hillerød

Ifølge HHMs direktør, Svend Pedersen, ville det gøre hverdagen lettere for ham og hans ansatte, hvis Hillerødmotorvejen rent faktisk gik til Hillerød. 

- Det vil betyde en hel del for vores håndværkerbiler, at de ikke skal sidde i kø på forlængelsen til motorvejen, siger han.

Politikerne skal snart sætte penge af til fremtidens motorveje og jernbaner





Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik