- Jeg synes ikke, at ministeren svarer på mit spørgsmål.
Sådan lyder det fra Morten Messerschmidt, Dansk Folkepartis klimaordfører i Folketinget.
Han havde bedt om at få miljøminister Lea Wermelin (S) på banen, efter at TV 2 Lorry i slutningen af juni kunne fortælle, hvordan det kommunale spildevandsselskab Hillerød Spildevand på fire år har udledt 1,9 milliarder liter urenset spildevand i Danmarks største sø, Arresø:
"Vil ministeren i lyset heraf konkret redegøre for omstændighederne bag Hillerød Kommunes voldsomme udledning samt den miljø- og sundhedsmæssige betydning for livet i og omkring Arresø?", lød Morten Messerschmidts officielle spørgsmål.
Ifølge Lea Wermelin sker Hillerød Kommunes udledninger af urenset spildevand til Arresø gennem 34 regnvandsbetingede overløb til vandløb i oplandet til søen.
"Kommunen meddeler tilladelse til regnbetingede udledninger fra overløb gennem miljølovgivningen og spildevandsplanlægningen. Kommunen skal i forbindelse med meddelelse af udledningstilladelse til overløbene blandt andet tage stilling til den miljø- og sundhedsmæssige betydning for livet i og omkring Arresø.
"Tilladelserne må i øvrigt ikke stride imod gældende miljømål for Arresø for eksempel i vandområdeplanerne", skriver ministeren i sit svar til Morten Messerschmidt.
Ikke godkendt
Men den tilbagemelding er klimaordføren altså ikke tilfreds med.
- Jeg beder ikke om en redegørelse for de eksisterende regler - de er åbenlyst mangelfulde.
- Det, jeg gerne ville have, var en melding om, hvad vi kan gøre fremadrettet. Jeg vil jo gerne have en konkret plan for, hvordan vi forhindrer de her udledninger i søer og have, siger Morten Messerschmidt til TV 2 Lorry.
Fakta om Arresø og spildevandsudledning
Arresø er Danmarks største sø og grænser op til Halsnæs, Gribskov og Hillerød.
Fra 2016-2019 har Hillerød udledt 1,9 milliarder liter urenset spildevand til Arresø via ti såkaldte overløbsbygværker i Pøle Å.
Heri er der 18 ton kvælstof og 4,4 ton fosfor, hvoraf især det sidste har konsekvenser for Arresø.
Lea Wermelin skriver yderligere, at Miljø- og Fødevareministeriet i vandområdeplanerne har indsatser over for 32 regnbetingede overløb i oplandet til Arresø i Hillerød Kommune.
"Disse regnbetingede overløb udleder til Pøle Å og Gadevang Rende, og indsatserne skal primært sikre, at miljømålet for vandløbenes smådyrsfauna bliver opfyldt, skriver miljøministeren.
Hun fortæller desuden, at det i forbindelse med de kommende vandområdeplaner for 2021-2027 vil blive revurderet, om der er behov for yderligere indsatser i oplandet til Arresø.
- Det svar er godkendt, hvis det var en eksamensopgave i at beskrive, hvordan reglerne er, men det er jo ikke godkendt, hvis det handlede om, hvordan vi løser de problemer, der alligevel er, siger Morten Messerschmidt.
Udledningerne af urenset spildevand sker, når kloaksystemet bliver overbelastet.
Et overløbsbygværk fungerer i den situation som en nødventil, hvor opblandet regn- og kloakvand bliver lukket ud i naturen.
- Det bliver ikke let
I Hillerød Kommune vil man blandt andet løse problemet ved at separatkloakere i centrum af Hillerød, hvor der i dag er fælleskloak.
Jeg beder ikke om en redegørelse for de eksisterende regler - de er åbenlyst mangelfulde.
Det betyder, at der fremover vil være et to-strenget kloaksystem, hvor regn- og kloakvand bliver adskilt. Så kan regnvandet blive lukket ud i naturen, mens kloakvandet bliver sendt til renseanlægget.
Kommunen vil dog ikke tvinge grundejerne til at tilslutte sig det to-strengede kloaksystem. Man håber i stedet, at borgerne i Hillerød frivilligt vil tilslutte sig.
- Problemet er, at det bliver rigtig dyrt for nogle borgere. Vi har derfor i første omgang valgt at separere vejvandet og vandet fra de offentlige bygninger, og så opfordrer vi kraftigt til, at borgerne tilslutter sig det to-strengende kloaksystem, sagde Louise Colding Sørensen, formand for Natur, Miljø og Klimaudvalget i Hillerød Kommune, i juni.
Morten Messerschmidt er helt med på, at det er nogle store udfordringer, man har foran sig med kloakseparering og spildevandsudledening.
- Jeg siger ikke, at det bliver let, men det, jeg havde sigtede til i mit spørgsmål, var, at ministeren kom med nogle konkret bud på, hvordan det kunne blive bedre i fremtiden, og dem synes jeg, man skal kigge meget langt efter i det svar, jeg har fået, siger Morten Messerscmidt til TV 2 Lorry.
