Lasse er årets unge ingeniør - og ham mangler der mange af i fremtiden

Lasse Vester er kåret som Årets Unge Ingeniør. Dem bliver der mangel på i fremtiden.

Lasse Vester fra Nødebo er 32 år og jublende glad, da han træder ned fra scenen i Industriens Hus efter han har modtaget prisen som Årets Unge Ingeniør.

- Jeg er enormt stolt over, at der er nogen, der anerkender mit daglige arbejde. Det er fedt at få sådan et skulderklap og være en del af sådan en succes, siger Lasse Vester, der til daglig arbejder som ingeniør for Rambøll, til TV 2 Lorry.

Det er Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), som har kåret Lasse Vester i forbindelse med foreningens årsmøde torsdag.

Han tildeles prisen for at have rådgivet og styret et tunnelprojekt i Australien.

Og Lasse Vester er en eftertragtet type. Ifølge ingeniørforeningen IDA kommer vi nemlig til at mangle 10.000 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i Danmark i løbet af de næste fem år.

Lasse Vester er årets unge ingeniør - nu vil forening kæmpe for at fjerne mande-fordomme og efterspørger flere ingeniør-interesserede.
Lasse Vester er årets unge ingeniør - nu vil forening kæmpe for at fjerne mande-fordomme og efterspørger flere ingeniør-interesserede.
Foto: Anders Nordahl / TV 2 Lorry

Stor mangel på ingeniører i fremtiden

Det skaber problemer – også i Hovedstaden.

- Vi står overfor nogle enorme udfordringer med klimatilpasning og bæredygtighed, som skriger på hjælp inden for det tekniske område, siger Ib Enevoldsen, der er formand for Foreningen af Rådgivende Ingeniører.

- Min opfordring til alle børn og unge, som interesserer sig for en bæredygtig klode, er derfor: bliv ingeniør, forsætter Ib Enevoldsen.

Det kræver blot, at man holder sin interesse for matematik i live hele vejen gennem folkeskolen og gymnasiet. Og det er der mange der, ifølge Ib Enevoldsen, ikke gør.     

- Hvis man ikke interesserer sig for matematik, så betyder det, at man har færre valgmuligheder, når man er færdig med studentereksamen, og det er en skam. Hvis man vil bevare valget, så pas matematikken, råder Ib Enevoldsen de unge til.

Lasse Vester er årets unge ingeniør - nu vil forening kæmpe for at fjerne mande-fordomme og efterspørger flere ingeniør-interesserede.

Holdningsændring skal fjerne mande-fordomme

Ifølge FRI kræver det en massiv holdningsændring at løse problemet med manglen på ingeniører.

Jobbet er nemlig ikke, som mange måske forestiller sig; et rigtigt mandejob.

- Der er ingen fordel ved at være mand i jobbet som ingeniør. Det, at vi har mange nationaliteter ansat, og det, at vi taler for diversitet, kræver, at vi kan spejle samfundets behov som rådgivende ingeniører. Vi har behov for alle typer i vores projekter, siger Ib Enevoldsen.

Lasse Vester er årets unge ingeniør - nu vil forening kæmpe for at fjerne mande-fordomme og efterspørger flere ingeniør-interesserede.
Lasse Vester er årets unge ingeniør - nu vil forening kæmpe for at fjerne mande-fordomme og efterspørger flere ingeniør-interesserede.
Foto: Anders Nordahl / TV 2 Lorry

Lasse Vester har altid drømt om at være med til at bygge noget stort. I fremtiden håber han på at kunne gennemføre kæmpe store projekter som for eksempel en Femernforbindelse eller en Kattegatforbindelse - og det er der en særlig grund til.

- Det fascinerende ved at være med til at lave et stort projekt er faktisk de mennesker, der er med til at få det til at ske. Der er altid komplekse problemstillinger i et projekt og det kræver mange mennesker med forskellige kompetencer.

- På den måde kan man være med til at løse et større hele og det er helt enormt fedt at være med til, siger årets nykårede ingeniørtalent Lasse Vester.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik