Hver fjerde gang politiet sigter en indvandrer i Nordsjælland, fører det ikke til dom

En ny rapport fra Institut For Menneskerettigheder viser, at etnisk forskelsbehandling er udbredt i det danske politi. Særligt stort er problemet i Nordsjællands Politikreds.

Risikoen for at blive sigtet, uden det fører til en fældende afgørelse, er dobbelt så stor for indvandrere som for etniske danskere, hvis de sigtes i Nordsjællands Politikreds.

Det viser en ny undersøgelse fra Institut For Menneskerettigheder.

Undersøgelsens konklusioner baserer sig på en gennemgang af 2,5 millioner sigtelser og 270.000 anholdelser. Institut For Menneskerettigheder har analyseret samtlige sigtelser og anholdelser af personer over 14 år med bopæl i Danmark i perioden 2009 til 2019.

Det er ikke kun hos Nordsjællands Politi, at der er en højere andel af indvandrere og efterkommere, der sigtes, uden det fører til en fældende afgørelse.

På nationalt plan ender 11 procent af sigtelserne mod etniske danskere uden en fældende afgørelse, men for indvandrede ender 16 procent af sigtelserne uden en fældende afgørelse.

Værst ser det ud hos Nordsjællands Politi. Her ender knapt hver fjerde af sigtelserne mod indvandrere uden en fældende afgørelse. Tallet for etniske danskere ligger som på nationalt plan.

Artiklen fortsætter under grafikken...

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Etnisk forskelsbehandling påvirker de berørte grupper

Ifølge Institut For Menneskerettigheder er det et problem, at der er så stor en forskel på sigtelsernes holdbarhed alt efter etnicitet. 

Det fortæller Rasmus Brygger, som er chefkonsulent og teamleder for etnicitet hos Institut For Menneskerettigheder.

- Etnisk forskelsbehandling, i det omfang som undersøgelsen viser, er problematisk. I det omfang der foregår decideret etnisk profilering, er det er faktisk ulovligt. Politiet må ikke bruge etnicitet som en faktor, når de stopper og sigter personer. Der skal være et sagligt grundlag, eksempelvis en eftersøgning, siger Rasmus Brygger til TV 2 Lorry.

quote De oplever at blive stoppet mere, hvis de ligner stereotypen på en indvandrer

Rasmus Brygger, Chefkonsulent hos Institut For Menneskerettighede

Han fortæller også, at det påvirker livsudfoldelsen blandt de grupper, der oplever forskelsbehandling.

- Mange af de etniske mænd, vi har talt med, fortæller, hvordan de oplever det som ydmygende, og at det påvirker deres måde at leve livet på. De tænker mere over deres tøjvalg, deres skæg, deres bilvalg og så videre. De oplever at blive stoppet mere, hvis de ligner stereotypen på en indvandrer, siger Rasmus Brygger.

Etnisk forskelsbehandling kan være kriminalitetsfremmende

Det er ikke kun deres valg af tøj og bil, der risikerer at blive påvirket af forskelsbehandlingen.

Adam Diderichsen, der er ansat som politiforsker og lektor på Københavns Professionshøjskole, fortæller, at den generelle tillid til politiet kan blive påvirket af forskelsbehandlingen.

- Vi har ikke meget forskning om det i Danmark, men hvis vi ser på forskning fra udlandet, så viser det, at etnisk forskelsbehandling i politiet kan have ret alvorlige konsekvenser, siger Adam Diderichsen til TV 2 Lorry.

quote Det betyder at i værste tilfælde, at den her diskrimination kan gå hen og blive kriminalitetsfremmende

Adam Diderichsen, Politiforsker og lektor på Københavns Professionshøjskole

Han fortæller, at de forskelsbehandlede grupper risikerer at miste tilliden til politiet.

- De grupper, der udsættes for diskriminering, mister tilliden til politiet og i sidste instans retssystemet. Det betyder, at folk bliver mindre tilbøjelige til at samarbejde med politiet. Både i forhold til at fungere som vidne, eller ringe ind om mistænkelige forhold - men også i situationer hvor de udsættes for noget, hvor de har brug for hjælp, siger Adam Diderichsen.

Det er ikke kun tilliden til politiet, der risikerer at lide et knæk, fortæller Adam Diderichsen.

- Det næste problem er, at de her mennesker mister tilliden til retsordenen generelt. Det kan skabe en følelse blandt de berørte grupper om, at de love og regler der er i Danmark, er til for nogle andre end dem. Derfor bliver de mindre tilbøjelige til at overholde de love og regler. Det betyder at i værste tilfælde, at den her diskrimination kan gå hen og blive kriminalitetsfremmende, siger Adam Diderichsen.

Køn og etnicitet kan godt lægge til grund for en politifaglig vurdering

Selvom Nordsjællands Politi er den kreds, hvor man som indvandrer eller efterkommer, har størst risiko for at blive sigtet, uden det fører til en fældende afgørelse, så har de ikke ønsket at stille op til interview.

I stedet har politikredsen sendt et skriftligt svar fra presseenheden, hvor de forholder sig til dele af kritikken i generelle termer.

- Vi er i færd med at se nærmere på rapporten og det omfattende datagrundlag, og helt generelt kan vi sige, at der altid skal ligge en politifaglig vurdering til grund for de indgreb og handlinger, som vi udfører. Her kan der være situationer, hvor køn, etnicitet eller andre faktorer udgør en politifaglig grund til, at der er mere fokus på bestemte grupper.

- Vi er meget opmærksomme på, hvordan vi agerer i mødet med borgerne og rapporten fra Institut for Menneskerettigheder vil også indgå i det arbejde, oplyser Nordsjællands Politi til TV 2 Lorry.

TV 2 Lorry ville ellers gerne, blandt andet, have spurgt Nordsjællands Politi om, hvordan de forholder sig til tallene fra Institut For Menneskerettigheder, ligesom vi har ønsket svar på, om de er opmærksomme på, at ender det uden en fældende afgørelse, hver fjerde gang de sigter en indvandrer.

Desuden ville TV 2 Lorry gerne have spurgt om, hvorfor der i Nordsjællands Politikreds er dobbelt så stor risiko for at blive sigtet, uden det fører til en fældende afgørelse, hvis man er indvandrer og ikke etnisk dansker, og om politikredsen arbejder bevidst, og i så falde hvordan, med at undgå etnisk forskelsbehandling.


Fire forslag der skal modvirke etnisk forskelsbehandling i polititiet

Institut For Menneskerettigheder har foreslået fire tiltag der kan afhjælpe etnisk forskelsbehandling i politiet. Dem kan du læse herunder. 

  • Justitsministeriet tager initiativ til at indføre et specifikt forbud mod diskrimination, herunder etnisk profilering, i politiloven. Forbuddet kan indsættes som et bærende princip i et nyt § 3, stk. 2, om almindelige bestemmelser for politiets indgreb.

  •  Rigspolitiet styrker undervisningen i etnisk profilering på politiskolen, og at træning i forebyggelse af etnisk profilering fortsættes efter endt uddannelse på politiskolen.

  •  Rigspolitiet udarbejder nationale retningslinjer, som har til formål at forebygge etnisk profilering og fremme en inkluderende kultur internt i politiet. Retningslinjerne bør indeholde en vejledning om, hvilke kriterier der er saglige at inddrage som grundlag for et politiindgreb, og hvordan politiet kan forebygge etnisk profilering.

  • Rigspolitiet pålægger politikredsene at foretage systematiske registreringer af personer, som er i kontakt med politiet med henblik på at tilvejebringe statistisk materiale om politiets indsats over for borgerne set i forhold til de enkelte borgeres etniske oprindelse. Dette materiale kan afdække disproportionale mønstre og måle effektiviteten af politiets indgreb. Registreringen bør udvikles i samarbejde med Datatilsynet for at sikre overholdelsen af persondataloven.

Kilde: Institut For Menneskerettigheder


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik