Gps-sporing førte til fund af tyvecentral med stjålne biler og cykler

En dommer har fængslet en 20-årig mand, som er sigtet for indbrud og biltyveri.

En 20-årig mand er onsdag blevet varetægtsfængslet i foreløbig 13 dage ved et grundlovsforhør Retten i Lyngby.

Manden er sigtet for i alt fire forhold, der tæller to indbrud og brugstyveri af to biler, oplyser Nordsjællands Politi til TV 2 Lorry.

Det var efterforskningen af en stjålet bil, der førte til anholdelsen af den unge mand, fremgår det af politiets døgnrapport.

I forbindelse med sporing af gps’en i bilen, som blev stjålet fra en villa på Vedbæk Strandvej natten til tirsdag, kørte en patrulje til Amtsvejen i Skævinge, der ligger mellem Hillerød og Frederiksværk.

Her fandt patruljen en bil, de mente var identisk med den stjålne bil. Mens politiet befandt sig på adressen, kom en 20-årig mand fra området til stedet.

Patruljen kunne her konstatere, at han var i besiddelse af nøgler til flere biler samt nøgler til en garage på stedet.

Garage indeholdt stjålne cykler og biler 

Ved en undersøgelse af garageområdet blev der fundet tre cykler til en større værdi, som var meldt stjålet samt to andre stjålne biler og flere stjålne nummerplader.

Tirsdag kort før klokken 16 blev den 20-årige mand derfor anholdt og sigtet for forholdene, som nu er endt med, at han er blevet varetægtsfængslet.

Dagens retsmøde blev holdt for lukkede døre. Det er uvist, hvordan den 20-årige forholder sig til sigtelsen mod ham.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik