Fra pløjemark til folkeskov: 70.000 træer plantet efter landsindsamling

Det våde vejr har drillet, men nu er 70.000 træer blevet plantet, som skal blive til en folkeskov vest for Hillerød.

Nordsjælland er godt i gang med at blive omkring 22 hektar grønnere end før.

Mellem flækkerne Ny Harløse og Skævinge vest for Hillerød har Naturstyrelsen i løbet af året været ude at så frøene til den en folkeskov, som nu kan skyde op over de kommende år.

I samarbejde med lokale, frivillige og firmaer har Naturstyrelsen nu plantet 70.000 træer på det afgrænsede areal, der har fået navnet Skævinge Folkeskov.

- Det har drillet lidt på grund af det våde vejr, men vi er nu i hus, udtaler Kim Have fra Naturstyrelsen Nordsjælland i en pressemeddelelse.

Skoven er færdigudvokset om fem til ti år.

'Danmark planter træer' gav rygstød

Kim Have forklarer, at skoven kommer til at bestå af cirka 30 forskellige arter af både nåletræer og løvtræer og nåletræer og brede skovbryn med blomstrende og bærbærende buske og træer, som vil gavne dyrelivet i skoven.

Projektet blev sat i søen i foråret, efter HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, opkøbte et areal nord for landsbyen Ny Harløse med formålet at lave en skov. 

Artiklen fortsætter efter billedet...

70.000 træer over 22 hektar skal udgøre Skævinge Folkeskov.
70.000 træer over 22 hektar skal udgøre Skævinge Folkeskov.
Foto: Naturstyrelsen Nordsjælland

De første træer blev plantet i påsken, og med et ordentligt rygstød i form af indsamlinger fra TV 2-programmet 'Danmark planter træer', der løb over skærmen i september, er 22 hektar skov in spe med hegn omkring nu på plads.

Indhegnet, men ikke afspærret

Årsagen til indhegningen er, at området er rigt på både råvildt og kronvildt, som godt kan lide at spise de små træers knopper og gnubbe deres gevir på de tynde stammer.

- Men det betyder ikke, at den nye skov vil være lukket. Når hegnet er oppe, og vejret er til det, laver vi en vej ind gennem skoven og sætter klaplåger i hegnet, og så alle kan gå en tur og følge træerne og buskenes vækst de næste fem-ti år, siger Kim Have og tilføjer:

- Langs vejen vil der blive en ridesti, så det bliver muligt at ride i skoven. Det kræver dog at rytteren skal åbne og ikke mindst lukke lågen efter sig og hesten. Står lågen åben vil vildtet straks finde ind og æde træernes knopper.

Næste etape i projektet finder sted i foråret, hvor Naturstyrelsen vil male lågerne røde, som de er i alle statens skove, sætte piktogrammer på og opsætte en infotavle ved P-pladsen.

Folkeskove er et term, der anvendes når private og firmaer hjælper staten, kommuner og vandværker med at plante nye skove over vigtige grundvandsreserver.

Skovene er med til at beskytte rent drikkevand i fremtiden, binde CO2 og samtidigt give nye rekreative muligheder og dyr og planter får nye levesteder.

Skævinge Folkeskov ligger på et areal opkøbt med midler fra HOFOR og støttet af midler til træerne fra Growing Trees Network.

TV 2 Lorry har tidligere besøgt den kommende folkeskov ved Ny Harløse. I november var vi med nogle frivillige ude at plante træer. Se mere i indslaget herunder:

 

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik