Dyt og båt: Spiller drive in banko på mark for at redde lokal hal

Mange folk kan ikke komme til de aktiviteter, de normalt gør sig. Heldigvis er der masser af ildsjæle, der gentænker måden, vi kan være sammen på.

Hvis man skal nævne én god ting, som coronakrisen har ført med sig, så må det være, at vi har skulle finde på nye måder at være sammen på og finde på nye måder at gøre ting på. 

Det lykkedes for eksempel med  drive in banko på en mark i Alsønderup i Hillerød, som den lokale bankoforening har stablet på benene. 

Via en radiofrekevens fik bilisterne tallene råbt højt, og så var det ellers bare at følge med i talrækkerne. 

Det var forskelligt, hvor mange plader deltagerne skulle holde styr på. Her er der fuld gang i mange plader. 
Det var forskelligt, hvor mange plader deltagerne skulle holde styr på. Her er der fuld gang i mange plader. 

- Jeg har vand, kaffe og min radio med, så jeg ikke bruger bilens batteri. Og så skal vi jo dytte, når vi får banko og vifte med et flag, så de kan se, hvem der har dyttet, siger Wenche Haunstrup fra Ølsted, der er flittig banko-gænger. 

Når man har gevinst, kan man vinke med et flag, så medarbejderne ved, hvem der har dyttet. 
Når man har gevinst, kan man vinke med et flag, så medarbejderne ved, hvem der har dyttet. 

Banko foregår normalt to gange om ugen i den lokale hal - Kulsviergården - men nu prøver de at gøre det på en ny måde, samtidig med at de samler penge ind for at redde den lokale hal, der har været hårdt ramt af diverse aflysninger. 

- Vi skal prøve at redde vores Kulsviergård, så vi fortsat kan køre bankospil, når alt det her corona er færdigt, siger Ulla Hautop, initiativtager til drive in banko, til TV 2 Lorry.  

Flere af de fremmødte går regelmæssigt til banko, og de er glade for, at de fortsat kan spille fra deres biler.

Fra den lille skurvogn læses tal op - fra nineogtres til gamle Ole - som deltagerne hører på deres radio i bilerne. 
Fra den lille skurvogn læses tal op - fra nineogtres til gamle Ole - som deltagerne hører på deres radio i bilerne. 

- Det er et godt initativ, at vi kan komme herop og spille, siger  Janeke Christensen fra Espergærde til TV 2 Lorry. 

Der er drive in banko på marken ved Alsønderup hver søndag klokken 13 indtil 1. september. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Livsstil

sanne salomonsen

Rockmama sælger ud af sin garderobe

Gaveindpakning i stof FB COVER

playCecilie og Karen vil ændre juletradition for at redde 800 tons gavepapir

Scooterbanden

playNy "bande" på Vestegnen: Nu cruiser ældre sammen i Vallensbæk

Gribskov Grå Sammen - 2G på skovsti

playFem enkle råd hjælper gymnasieelever gennem en presset hverdag

Hillerød

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere