Caféer og restauranter får mere plads at boltre sig på: Skal skabe liv i gaden

Hillerød Kommune giver restaurationsbranchen lov til at fylde mere.

Det er igen blevet tilladt for restauranter og caféer at servere mad og drikkevarer, og i Hillerød har begge slags nu også fået tilladelse til at udvide deres arealer for udeservering.

Et enigt byråd har således besluttet, at restauranter og caféer frem til den 1. oktober må udvide deres udeserveringsareal med 50 procent hos eksempelvis naboer eller kommunale områder.

- Alle ved, at restauranter og caféer har været ekstremt hårdt ramt. Og de ved stadig ikke, hvordan deres fremtid ser ud rent økonomisk, fordi deres plads er i dag blevet begrænset med de regler der nu engang er, siger Thomas Elong (V), formand for Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget i Hillerød Kommune.

- Når vi har mulighederne for det. Vi har fortovene, vi har pladsen. Og god dialog med naboerne og mulighed for at skabe større areal og dermed mulighed for at holde samme antal gæster, men på et større areal.

Tilladelsen til at udvide udeserveringsarealet sker gennem en ansøgning, der også kan give tilladelse til udeservering i et øget tidsrum, hvis det godkendes af naboer og kommune.

Forslaget kommer fra Venstre og blive bakket op af et enigt byråd, der ser frem mod at kunne give de erhvervsdrivende de bedste vilkår i forbindelse med genåbningen af safundet.

- Jeg er helt sikker på, at det her vil sørge for, at der er langt mere liv i gaden og forhåbentligt sørge for, at der ikke er nogle restauranter eller caféer, der må lade livet i vores by pga. de her coronarestriktioner, der er, siger Thomas Elong.

Også i København har caféer, butikker og restauranter fået lov til at kunne søge om at inddrage mere plads i byrummet til udeservering.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik