Asbestfund lukker børnehave - børn skal passes udendørs

Hillerød Kommune forsikrer, at der ingen fare er ved fundet, og at der allerede er fundet en løsning.

I forbindelse med en planlagt udskiftning af utætte tagplader i Uvelse Børnehuse, afdeling Kornblomsten, er det konstateret, at der er asbest i taget. 

Det skriver Hillerød Kommune på sin hjemmeside.

Kommunen slår fast, at det ikke er farligt at opholde sig i børnehaven. Efter der blev konstateret asbestfibre i et loftsrum er der blevet lavet en række undersøgelser, der alle viser, at asbestfibrene ikke har spredt sig udenfor loftsrummet, og altså ikke er i selve institutionen.

Men ud fra et forsigtighedsprincip har Hillerød Kommune besluttet, at børnene i den kommende tid skal være mest muligt udenfor.

Kornblomsten er bygget i en periode, hvor der ofte blev brugt asbest i tagkonstruktioner. Og i forbindelse med udskiftningen af nogle utætte tagplader er det altså opdaget, at der er asbest i konstruktionen.

De næste 14 dage vil der blive arbejdet med at forsegle og fuge loftslemmer. I den periode bliver der sat ekstra borde og bænke op udenfor, ligesom der også bliver sat en toiletvogn op udenfor, for at være så lidt inde i huset som muligt.

Børn flyttes væk på grund af støj

Når arbejdet med forsegling er slut, kan børnehaven bruges som normalt igen.

Sideløbende med de simple foranstaltninger er der så et egentligt tagudskiftningsprojekt, som forventes at kunne gennemføres i oktober til december 2021.

I seks uger af ugerne vil det ikke være lovligt at bruge huset, mens asbesten fjernes.

Derudover vil der være en byggeperiode på op til 8 uger, hvor taget genopbygges. I nogle få af disse uger kan det være uhensigtsmæssigt at bruge huset på grund af støj fra byggepladsen.

I de uger skal børnene passes andre steder, men af deres kendte personale.

Alle forældre er blevet orienteret om situationen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik