Ansatte på hospital har "uhygiejnisk" tøjvane – nu får de klar besked

Nordsjællands Hospital er blevet ramt af en mindre tøjkrise.

Nordsjællands Hospital i Hillerød savner i øjeblikket flere tusind stykker tøj, fordi flere af de ansatte tilsyneladende er noget skødesløse med deres uniformer.

Lige nu er der 3.000 uniformsdele, der ikke er set i 90 dage. Og det er en umulig opgave for hospitalets service og logistik-afdeling selv at opspore tøjet.

Der går derfor i øjeblikket over 12 dage, fra en uniformsdel er udlånt, til den lander på vaskeriet. Og det er for længe, hvis der skal være rent tøj til alle, skriver hospitalet i deres nyhedsbrev.

- Vi har uniformer nok, og hvis alle smed uniformen til vask efter hver vagt, ville tøjet ryge videre til vaskeriet klokken seks næste morgen og ligge klar på hylden igen dagen efter. Det er uhygiejnisk, når tøjet ikke lægges til vask, og det ødelægger samtidig det økosystem, som hospitalets uniformsudlån er bygget til, siger Jesper Vind, der er serviceleder og ansvarlig for uniformsbutikken på Nordsjællands Hospital, i nyhedsbrevet.

Bunker af beskidt tøj 

På hospitalet findes der cirka 38.000 uniformsdele til 2.800 uniformsbrugere. Hvis alle låner ti uniformsdele ad gangen, som de ifølge hospitalet burde, er der i princippet altid 10.000 dele på lager.

Men selvom regnestykket burde gå op, er det ikke sådan, virkeligheden er. 

- Når tøjet ikke lægges til vask, ligger det i stedet smidt i bunker i garderober, foran garderober, i linnedkurve rundt omkring, eller også bliver det taget med hjem og vasket. Det sidste er strengt forbudt på grund af hospitalets hygiejneregler, siger Jesper Vind.

Artiklen fortsætter under billedet.

Arkivfoto af Nordsjællands Hospital.
Arkivfoto af Nordsjællands Hospital.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Opfordrer ansatte til at følge reglerne

Som følge af mange forsvundne uniformsdele opfordrer Nordsjællands Hospital nu de ansatte til at følge reglerne for brug af uniformer.

Reglerne indebærer blandt andet, at de ansatte maksimalt må låne tre sæt uniformer ad gangen, og at de  skal huske at scanne tøjet, når de låner og afleverer det.

- Og læg så din uniform til vask ved afleveringsstationerne hver dag. Så har du også rent tøj til arbejdsdagen i morgen, lyder den krafitge opfordring fra serviceleder Jesper Vind.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik