35-årig anholdt efter menneskejagt - lå og gemte sig i buskads

En 35-årig mand fra Sverige er blevet anholdt og sigtet for et indbrud begået søndag morgen i Hillerød.

Søndag formiddag udspillede der sig en regulær menneskejagt i Hillerød i Nordsjælland.

Her var politiet til stede på Ødamsvej med flere betjente - heriblandt en hundepatrulje.

Politiet søgte efter en mand, som var mistænkt for at have begået et indbrud på Pilevej i Hillerød ved syv-tiden i morges.

Efter et par timers efterforskning lykkedes det politiet at indkredse gerningsmanden til et skovområde ved Ødamsvej.

Ifølge Camilla Priegel, der er vagtchef ved Nordsjællands Politi, var gerningsmanden stukket af og havde gemt sig inde i skoven.

Det viste dog at være en stakket frist.


Gemte sig i buskads

Klokken 10.18 lykkedes det Nordsjællands Politi at finde den formodede indbrudstyv og få ham anholdt.

Der er tale om en 35-årig mand fra Sverige, som i skrivende stund opholder sig på politistationen, hvor han venter på at blive afhørt.

- Han blev anholdt af hundepatruljen, som fandt ham ligge i et buskads i skoven, siger vagtchef Camilla Priegel.

Politiet har søndag formiddag anholdt en formodet indbrudstyv i en skov i Hillerød.
Politiet har søndag formiddag anholdt en formodet indbrudstyv i en skov i Hillerød.
Foto: Presse-fotos.dk

Camilla Priegel oplyser, at den 35-årige umiddelbart ikke vil blive fremstillet i et grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Det skyldes blandt andet, at han i forvejen ikke er kendt af politiet samt værdien af de tyvekoster, han forsøgte at få med sig, lyder det fra vagtchefen.

Camilla Priegel oplyser yderligere, at det var en hundepatrulje fra Københavns Politi, der fandt den 35-årige. 

Hundepatruljen var blevet tilkaldt til at hjælpe Nordsjællands Politi med eftersøgningen.

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik