Undgå indbrud i julen: "Lad være med at rydde op"

Antallet af indbrud stiger markant, når vi holder juleferie. Men det er muligt at reducere risikoen for ubudne gæster.

Hovedstads områdets indbrudstyve er ved at gøre klar til årets travleste tid.

Antallet af indbrud stiger altid voldsomt i årets sidste kvartal. Alene fra den 20.-26. december sidste år var der ifølge Rigspolitiet 760 indbrud på landsbasis i private hjem.

- Derfor er vigtigt at bruge de sidste uger op til jul på at sikre hjemmet mod ubudne gæster, siger Thomas Petersen, underdirektør i elinstallationsvirksomheden Peiter Olsen i Hillerød og medlem af TEKNIQ-råd Hovedstaden i en pressemeddelelse.

Det er dog værd at bemærke, at de 760 indbrud i juledagene i 2016 faktisk var et fald på cirka en tredjedel i forhold til året før og dermed første gang i fem år, at antallet nåede ned under 1000. 

- Det er naturligvis positivt, at det går i den retning, og boligejerne er nok generelt blevet mere bevidste om, hvor vigtigt det er både at holde øje med mistænkelig aktivitet i lokalområdet og om at sikre deres hjem. Men alligevel så ser vi stadig, at antallet af indbrud stiger markant i juledagene i forhold til resten af året. Derfor gælder det om fortsat at gøre, hvad man kan, for at holde tyvene fra døren, siger Thomas Petersen.

Vi sikrer for dårligt
Når man kigger på udviklingen, er der da heller ingen grund til at tro, at tyvene går på juleferie sammen med os andre, og mange hjem fremstår stadig nærmest som en åben invitation til de.

Mens fx virksomheder er blevet rigtig gode til at sikre sig mod indbrud, er der ifølge Thomas Petersen. stadig mange muligheder for at forbedre sikringen af de private hjem. Og det gælder ikke kun i forhold til alarmsystemer, for der er mange basale ting, som kan gøre en stor forskel. 

En professionelt udført alarm har den primære effekt, at tyven sandsynligvis kommer hurtigt ud af boligen igen. Men Det er helt andre ting, som sikrer, at tyven slet ikke kommer ind. Derfor bør en alarm ikke være den eneste sikring i et hjem.

Sådan sikrer du dig bedst mod indbrud

Vinduer og døre: Du skal sikre dig, at dine vinduer og døre har solide karme, rammer og beslag, ligesom låsen skal være solid. Vinduer og døre kan udstyres med et ekstra indvendigt låsesystem. Og når du forlader hjemmet, skal du naturligvis sikre dig, at alle døre og vinduer er lukkede og låste.

Undgå for megen oprydning: En have bør ikke være klinisk renset. Der må gerne være spredt lidt legetøj og måske en kælk rundt i haven, men pas på med at have stiger og værktøj liggende – særligt hvis disse kan hjælpe eventuelle indbrudstyve med at komme ind i boligen. Samtidig må man gennem vinduer og glasdøre gerne kunne se, at der står nogle kaffekopper og ligger lidt vasketøj m.m. fremme, så boligen virker beboet… men ingen iPads og andre dyre ting, der kan lokke tyvene indenfor.
 
Lys: Elektrisk lys er et af de mest effektive værn mod indbrud – og både billigt og let at sikre. Skiftende indendørs lys sikrer, at hjemmet ser beboet ud, mens udendørs lamper med bevægelsessensorer sikrer, at tyven ikke kan bryde ind i ly af mørket. Husk også, at et højt hegn eller en hæk giver tyven mulighed for at arbejde uset.
 
Skab liv: Tyve går efter boliger, hvor det er tydeligt, at der ikke er nogen hjemme. Derfor er det vigtigt at narre tyven, hvis du ikke er hjemme. Derfor er det en god idé at indstille elektroniske apparater til at tænde og slukke på samme vis som lyset. Det gælder især radio og tv. Det er desuden vigtigt at lave aftaler med naboer eller andre om at klippe græsset efter behov, lægge skrald i skraldespanden, tømme postkassen og eventuelt parkere en bil i din indkørsel.
 
Generelt: Det er vigtigt, du undgår at fortælle på din telefonsvarer, på Facebook eller andre lignende sociale medier, at du er bortrejst. Har du afsløret, at du ikke er hjemme, øger du din risiko for indbrud markant. Hvis det er muligt, kan du viderestille din fastnettelefon til din mobil.
 
Kilde: TEKNIQ

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik